René Petersen er gået fra privaten til lokaler på Messingvej. Han vil have mere plads til masser af behandlingsformer og coaching.

»Bag en hver mand er der en stærk kvinde. Det er da noget af en overbevisning, men i dette tilfælde er det sandt. Vi er som yin og yang. Den ene kan noget, den anden ikke kan og omvendt, og sammen er vi stærke,« siger parret René og Loona Petersen, der sammen driver Wellness by Heart.

Loona har ideerne og René udfører dem.

14. Februar på valentinsdag markerede de, at de var flyttet fra privaten til erhvervslokaler på Messingvej.

Om datoen siger de:

»Alt andet ville da være mærkeligt, nu når det handler om Wellness by Heart.«

Loona er funktionsnedsat grundet en fodskade i 2013, så derfor var det ikke så svært at vælge handicapvenlige lokaler og samtidig blive på den “rigtige” side af broen.

Aros, flex og skåne

René Petersen arbejder til daglig på Aros. Han har fri hver fredag og arbejder hos Wellness by Heart i weekenderne, og han har ansat Loona som skånejobber og Heidi Vinther som flexjobber via FlexVirk ApS, hvilket giver en del ro omkring lønomkostningerne og den administrative del, der ligger i at have ansatte. Loonas datter Maria, arbejder ad hoc som wellness-behandler ved siden af sine psykomotorisk terapeut-studier.

Der er et væld af behandlinger, som parret tilbyder, René beskæftiger sig blandt andet med øreakupunktur med eller uden nåle, NADA, healing, hotstone, velvære, cupping massage og Acu Body Coaching. Loona er lidt anderledes tænkende end andre og har fuglenavne til hver behandling. Ægget, ællingen, svanen, kolibrien og nattergalen. Den sidstnævnte er en behandling som også kaldes Acu Body Coaching. Der udbydes kurser med det mål, at det er learning by doing og by Heart.