Den 24. april gæster journalist og tidligere pressechef og spindoktor, Søren Søndergaard, Memphis Mansion til et arrangement, hvor han vil fortælle løs om dagens politiske Danmark.

Søndergaard er en tidligere anprist pressechef og spindoktor for Dansk Folkeparti igennem en årrække og arbejder i dag som pressechef for Danske Havne.

Til arrangementet kommer Søren Søndergaard med sine analyser på nogle af tidens varmeste politiske emner, blandt andet sagen om Store Bededag og om Arnepensionen.

Søndergaard krydrer det hele med anekdoter fra hans lange karriere på Christiansborg, og tager også gladelig imod spørgsmål fra interesserede og diskussionslystne deltagere.

Foruden Søren Søndergaard deltager Niels Balling, som er EU-rådgiver i Venstre. Niels Balling supplerer den spændende aften med hans viden om arbejdet indenfor EU og dansk politik, hvor han blandt andet spillede en stor rolle i at få Linea Søgaard-Lidell i Folketinget i 2022.

Både Søren Søndergaard og Niels Balling kender hinanden godt, også personligt, og den dynamik hjælper til at give aftenens publikum en forrygende oplevelse med politisk forståelse og analytisk tæft

Tilmelding skal ske via memphismansion.dk.