Tusindvis af besøgende skulle ind og gøre et godt loppefund, da der blev holdt kræmmer og loppemarked i Arena Randers.

Bilerne cruisede rundt om Arena Randers både lørdag og søndag for at finde en plads og for at komme ind og se hvad kræmmere og godtfolk havde stående på bordene og halgulvet i Arena Randers.

Målt efter smilene, som vores fotograf mødte i weekenden, så var ’Randers store kræmmer og loppemarked’ i Arena Randers en succes.

»Interessen fra kræmmernes side har været meget stor for at komme med og der var ikke plads til flere kræmmere,« har arrangør Jakob Hansen fra JH-Arrangementer tidligere fortalt.

Han fortæller, at der var cirka 6.000 besøgende forbi lørdag og søndag.

»Vi har allerede booket Arenaen til næste år. Så vi kommer igen,« lyder det fra en tilfreds arrangør.