Fortsæt til indhold

Kim Lykke Jensen forklarer sin nej-stemme til Placering 2.1

Det har vakt undren, at SFs Kim Lykke Jensen stemte nej til at placere et biogasanlæg ved Hovedvej 16. Selv undrer han sig ikke.

Politik

Kim Lykke Jensen (F) var blandt de 16 i byrådet, der endte med at stemme nej til at skrive den såkaldte ’Placering 2.1’ ved Hovedvej 16 mellem Djurs Sommerland og Auning til et biogasanlæg ind i kommuneplanen, da byrådet trak endelig af på beslutningen 28. februar 2024.

Sammen med sin partifælle, Morten Siig Henriksen, stemte han nej, medens de to andre folkesocialister, Kasper Østvig Nissen og Kirstine Bille, stemte ja.

Flere gav efter afstemningen udtryk for undren over Kim Lykke Jensens stemmeafgivning, både politiske kolleger, repræsentanter for landmændene og udviklerne.

De pegede på, at det var Kim Lykke Jensen selv, der i sin tid havde peget på placering 2.1 tæt på Løvenholmskoven som en mulighed.

Jeg er meget enig i det Tommy Bøgehøj (C) sagde på byrådsmødet
Kim Lykke Jensen

Ikke rigtigt

»Det er ikke korrekt,« siger Kim Lykke Jensen.

»Det er derimod korrekt, at jeg i den meget tidlige startfase, mens vi stod ude ved Brdr. Thorsens gårdanlæg på Østenfjeldvej 9 ved Nimtofte, at jeg spurgte, om det ikke var en bedre løsning at flytte placeringen så tæt på Løvenholmskoven og Hovedvej 16 som overhovedet muligt.«

Kim Lykke Jensen vil heller ikke afvise, at han på et møde har sagt noget lignende, og det har fået nogle af deltagerne til at tro, at han pegede på ’Placering 2.1’.

»Jeg er tilhænger af et biogasanlæg, og derfor var jeg også blandt de, der forhørte os om mulighederne på en plet i Løvenholmskoven, men det viste sig som bekendt ikke muligt.«

»Men jeg må helt klart afvise, at jeg nogensinde skulle have udtalt, at jeg kunne gå ind for ’Placering 2.1’, understreger Kim Lykke Jensen.

Derfor tavs

Under den langstrakte byrådsdebat tog Kim Lykke Jensen slet ikke ordet, også det er blevet bemærket.

»Vi har den aftale i SFs byrådsgruppe, at hvis vi er uenige om et punkt, lader vi det være gruppeformanden, der tager debatten,« siger Kim Lykke Jensen.

Han fik derfor ikke fortalt, hvorfor han ikke kun stemme ja til ’Placering 2.1’.

»Jeg er meget enig i det Tommy Bøgehøj (C) sagde på byrådsmødet, da han forklarede, hvorfor han stemte nej til ’Placering 2.1’. Nemlig, at en placering med turisme og biogas så tæt på hinanden vil ødelægge mulighederne for udvikling for både turisme og biogas,« siger Kim Lykke Jensen.

»Da jeg var meget enig med Tommy Bøgehøj, følte jeg ingen grund til at rejse mig i byrådssalen og sige det samme.«

Håber det lykkes

Når Tommy Bøgehøj og Kim Lykke Jensen taler om udviklingsmuligheder for turisme og biogas, mener de, at det ud i en så nær fremtid vil være noget nær umuligt på den påtænkte ’Placering 2.1’ at tænke i udvidelsesmuligheder arealmæssigt.

Ligesom de mener, at biogas og turisme klinger forkert i det samme område og kan betyde stop for fremtidige investeringer i turismen, herunder storsatsningen ’Hjertet af Djursland’.

»Min opfattelse er, at et biogasanlæg ikke kan stå alene og skal samtænkes med for eksempel Power-to-X (PtX),« siger Kim Lykke Jensen, der understreger, at han har den størtste respekt for Brdr. Thorsen I/S, og den ordentlighed som virksomheden har udvist i debatten.

Han håber, at det vil lykkes virksomheden sammen med Kosangas og landmændene i Leverandørforeningen Djurs Biogas at finde en ny placering et andet sted på Djursland.

Power-to-X (PtX)

Kim Lykke Jensen fremhæver Power-to-X (PtX), en teknologi der omdanner strøm til brint, som afgørende for klimaneutralitet.

I Danmark anvendes betegnelsen PtX, mens det i udlandet kendes som grøn brint eller ”electrofuels” (e-fuels).

PtX-processen involverer elektrolyse, hvor strøm og vand omdannes til brint.

Brinten kan anvendes direkte i lastbiler, færger og industrien eller konverteres videre til andre brændstoffer som ammoniak, metanol eller flybrændstof ved brug af kvælstof fra luften eller CO2 fra forskellige kilder som biogasanlæg eller industrien.

Energistyrelsen vurderer PtX som afgørende for at opfylde regeringens klimamål, især målet om klimaneutralitet i 2045, hvor PtX-brændstoffer kan bidrage til at omstille transportsektoren, luftfart, søfart, tunge vejtransport, landbruget og industrien.