Kæmpe trafikaftale på plads: Staten skal redde Aarhus i klimamål

Onsdag aften landede et flertal af byrådets partier et forlig om en ny mobilitetsaftale for Aarhus. En stor aftale til 1,8 mia. kr., der kommer til at skabe markante ændringer i trafikken, men som først og fremmest skal sikre, at kommunen kommer i mål med at blive CO2-neutral i 2030.

Det har meget lange udsigter for at sige det mildt, og spørger man de aarhusianske byrådspolitikere uden for citat, så tror de heller ikke helt på det.

Det handler først og fremmest om, at de må forlade sig på, at en meget uprøvet teknologi, carbon capture, kommer i omdrejninger, så der kan fanges og lagres CO2 fra kraftværket i Lisbjerg, men også fordi det bliver umådeligt svært at nå i mål på transportområdet, der er en stor synder.

For også her må lokalpolitikerne forlade sig på noget, der uden for deres kontrol. Målet med mobilitetsaftalen var at finde reduktioner for 270.000 tons CO2, og det er der ingen garanti for at ramme ifølge Nicolaj Bang (K), forhandlingsleder og Teknik og Miljø-rådmand.

Når I klimamålsætningen med denne aftale?

»Det er planen. En stor del af den er finansieret, men der er også noget af den, vi skal finde penge til senere. Derfor mødes vi årligt fra 2026 for at se, om økonomien holder, og om vi er nået langt nok ift. det satte mål,« sagde han efter de meget langstrakte forhandlinger, der varede over i alt tre dage a 25 timer og et væld af bilaterale møder.

Vejafgifter og letbane

En klar forudsætning for at nå målet er, at danskerne fortsætter med at købe rigtig mange elbiler samt indførelsen af roadpricing - også kaldet vejafgifter, hvor bilister skal betale for at køre inde i byen. Så vejafgifter af den ene eller anden art får vi, er det nu besluttet, men det er op til staten at give grønt lys til at indføre det.

»Hvis ikke der kommer det, så mangler der en hel del tons CO2, og det skal vi så forholde os til. Det er en meget, meget afgørende del af den besparelse, vi skal finde,« konstatere den konservative leder.

En etape 2 af letbanen fra Spanien til Brabrand bliver også en del af den fremtidige kollektive trafik, og der skal spares hele 770 mio. kr. op til den milliarddyre udbygning. Men det er langtfra nok, og også her er byrådet afhængig af folketingets velvilje til at spytte i kassen.

»Det er fuldstændig afhængigt af, at vi får penge fra Christiansborg. Ellers har vi ikke råd. Vi giver os selv indtil 2028 til at forsøge at finde de penge, og hvis de ikke kommer, må vi forholde os til, hvad der så er af muligheder,« forklarer Nicolaj Bang, som dermed ikke lægger BRT-alternativet endeligt i graven.

Partierne har da også besluttet at spare næsten 300 mio. kr. op til dedikerede busbaner langs Ringvejen til BRT, og er passagergrundlaget til det, så tages den endelige beslutning om etablering i 2028.

»Men vi er nu enige om, at det er letbane, vi går efter, og derfor investerer vi også i yderligere kapacitet på den eksisterende letbane,« forklarer han og peger på, at der skal købes nye tog og opgraderes hist og pist for et anseeligt millionbeløb, der deles med regionen.

En kvart milliard til busser

I aftalen bliver der også investeret markant i flere og bedre cykelstier, og så skal der for alvor gøres noget for at skubbe bilisterne over i den kollektive trafik.

Foruden den øgede fokus på letbane får busserne også en gedigen håndsrækning. Hele 255 mio. kr. sættes der af til nye busbaner, ombygning af kryds og meget mere.

Dertil går der 50 mio. kr. til at sikre flere afgange fra 2027, så nogle af linjerne kører så hyppigt, at køreplanen bliver overflødig.

»Om nogle år skal vi kigge på hele vores businfrastruktur, men allerede nu sætter vi ind med en massiv kapacitetsforøgelse på linje 3A, 4A og 6A. Vi kommer meget tæt på fem minutters drift,« forklarer Nicolaj Bang.

Men priserne betyder også noget for folk, og de er steget den seneste tid. Kommer der flere prisstigninger?

»Det skal vi have kigget på, når vi kommer til den lidt større gentænkning af vores kollektive transport, som vi skal have i 2027, for der er et ret stærkt ønske i byrådet om at holde priserne lidt længere nede, end de er nu.«

Aftalens konkrete sigte er, at aarhusianerne skal køre 50 pct. flere ture med den kollektive trafik, og et centralt værktøj til at opnå det bliver de såkaldte Park & Ride-anlæg, der vil blive etableret ved alle byens store indfaldsveje. Her kan pendlere parkere deres biler, og så skal der være gratis offentlige trafiktilbud, der kan bringe dem ind og ud af byen.

Andre vigtige elementer i aftalen er blandt andet, at der etableres et parkeringshus i Sydhavnen for enden af den kommende Marselistunnel. Det skal være med til at afhjælpe den mangel på parkeringspladser, der bliver i Kongelunden, efter kommunen har besluttet at forære AGF de kommunale p-pladser ved stadion.

For at mindske trykket på de trafikerede indfaldsveje ruller man smarte lyskryds ud, som kan regulere trafiktætheden. Erfaringen fra Ringvejen viser, at trafikken kommer til at glide 30 pct. mere effektivt, og så skal der etableres en hel del flere svingbaner.

Samtidig vil man fredeliggøre beboelsesområderne imellem indfaldsvejene, så vejene her i mindre grad benyttes til gennemkørsel. Det kommer til at ske i samarbejde med de lokale fællesråd, og i første omgang vil forsøget omfatte Øgaderne, Åbyhøj, Christiansbjerg.

Vejlukning og nulemissionszone

Vejlukninger kommer bilisterne dog til at skulle forholde sig til. Omdannelsen af Vesterbro Torv bliver en realitet, og Nørre Allé skal gøres til en ”bus- og cykelkorridor”.

Senere skal Banegårdspladsen omdannes og fredeliggøres engang i 2030’erne, og så skal Musikhusparken og Rådhusparken sammenlægges, og det betyder i første omgang, at Frederiks Allé allerede i 2025 skal omlægge til en lokalgade, hvor cykler og gående er de primære trafikanter.

Sidst, men ikke mindst, var der i starten tale om at indføre en nulemissionszone helt ud til Ringgaden, men den er blevet indsnævret til at være inde for allé-gaderne, og den bliver hullet som en si, idet alle biler fortsat må køre ind til de store p-huse, og beboere og erhverv vil være undtaget.

Alt i alt var det en meget tilfreds forhandlingsleder, der mødte pressen, efter aftalens underskrivelse.

»Jeg blev en smule bleg, da jeg så de første udkast, men nu er vi kommet i mål med et bredt forlig på en måde, hvor alle kan være med. Jeg er virkelig glad for, at det er et bredt forlig, og at alle er nogenlunde glade, selvom der har været slagsmål undervejs.«

»Jeg er mest glad for den balance, vi har ramt. Der var jo lagt op til nogle ret hårde indgreb mod bilisterne, men vi har bevaret bilisternes tilgængelighed og stadig lavet markante forbedringer af den kollektive transport. Det er jeg stolt over,« sagde Nicolaj Bang.

Kun Venstre, der allerede trak sig før de første forhandlinger, og løsgænger Henrik Arens er ikke med i aftalen.