Fortsæt til indhold

»Næste gang det kommunale landkort ændres, tror jeg Syddjurs bliver en del af Aarhus«

Claus Wistoft afslutter en 16-årig politisk karriere i Syddjurs Byråd. Hans markante stil har skabt både beundring og modstand blandt kollegerne.

Politik

Når det nye år tikker ind, er Claus Wistoft, 66, forhenværende byrådsmedlem i Syddjurs, og dermed ophører en æra og en mailadresse.

Fremtidens politikere vil blive mindet om ham på politikervæggen på rådhuset i Ebeltoft, hvor Winnie Meislers portræt har fået plads.

Claus Wistoft har været et markant medlem af byrådet i samfulde 16 år. Han toppede i perioden 2014-2017, hvor borgmesterkontoret var hans. Den første og hidtil eneste Venstre-borgmester i Syddjurs’ historie.

De øvrige tre perioder har han været 1. viceborgmester. Dog frigav han titlen midtvejs i denne periode til partifællen Christoffer Pedersen, da det stod klart, at denne skulle tage over som Venstres borgmesterkandidat.

Markant?

Uanset politisk opfattelse vil kollegerne nok erkende, at det er sådan, det er. Dog er der langt ind i primært Socialdemokratiet en opfattelse af Claus Wistoft, som en politiker, der om nogen kan få flere til at blive rødglødende. Bringe deres pis i kog, som det hedder på nudansk.

Med sin direkte facon og skarpe bemærkninger har han formået at få flere til at se rødt. Forholdet eller mangel på samme mellem Socialdemokratiet og Venstre går tilbage til valget i 2013.

Mere om det herunder.

Nåede at skifte

Claus Wistoft kom til forud for valget i 2009 og var daværende V-formand Finn Prang-Andersens opfindelse. Dengang var Claus Wistoft aktiv landmand med adresse på gården Søholm i Kolindsund og med folkeregisterbase i Norddjurs, men han havde planer om at flytte til Kolind inden valget.

Det nåede han, og dermed var vejen banet for de 16 år i Syddjurs.

Den politiske ballast var to år i Norddjurs Kommunalbestyrelse plus afsæt i en politisk interesseret familie, der bragte faderen i borgmesterstolen i Kerteminde. Hertil en masse tillidsposter indenfor landbruget og involvering i forskellige virksomhedsprojekter.

Wistoft og Bille

Fra årsskiftet optræder Claus Wistoft ikke længere i byrådssalen. Kun på et maleri på borgmestergangen. 16 års politisk virke er et overstået kapitel. Foto: Syddjurs Kommune

Efter valget i 2009 havde Claus Wistoft borgmesterkæden med hjem til Kolind efter en lang og dramatisk valgnat. Han havde indgået en aftale med Socialdemokratiets Ninna Thomsen og Konservatives Tommy Bøgehøj. Aftalen holdt imidlertid ikke frem til den endelige konstituering, fordi andre socialdemokrater opponerede. Det endte med, at SF’s himmelstormer Kirstine Bille blev borgmester.

Fire år senere var situationen den omvendte. En glad socialdemokrat, Jesper Mathiesen, kom sent ud fra forhandlingslokalet på valgnatten og meddelte, at han skulle være borgmester.

De, der stod omkring ham, var synligt skuffede. Jesper Mathiesen havde da også gjort regning uden de øvrige og udnyttet, at tandemparret, Claus Wistoft og Kirstine Bille, var blevet rygende uenige på valgnatten, fordi de begge ville være borgmestre.

Et par uger senere blev Claus Wistoft og Kirstine Bille enige om at ryge fredspiben. Det betød, at førstnævnte skulle være borgmester. En meget vred og mest af alt såret, grædefærdig og skuffet Jesper Mathiesen forlod lokalpolitik for stedse på det allerførste byrådsmøde.

Ved valgene i 2017 og 2021 fik Socialdemokratiet tippet Venstre væk fra borgmestersædet. Trods det næstbedste personlige stemmetal i Syddjurs’ historie i 2017 måtte Claus Wistoft se Socialdemokratiets Ole Bollesen løbe med palmerne.

I 2021 var Radikale Venstre tungen på vægtskålen og gav borgmesterposten til Michael Stegger Jensen mod at blive godt betalt med udvalgsformandspost, plads i Økonomiudvalget og 2. viceborgmestertitlen.

Mentalt betød det, at Claus Wistoft trods endnu et personligt flot valg i sit stille sind erkendte, at hans tid var ovre.

Frygt gjort til skamme

Da Claus Wistoft første gang kom anstigende til borgmesterkontoret, mødte han et embedsværk, som frygtede at skulle møde giraffen.

Wistoft kan for de, der ikke kender ham virke arrogant og spids, men det dækker egentlig blot over en generthed som forsvinder, når han lærer folk at kende.

Frygten for, at der nu kom en borgmester, der var kort for hovedet og forventede, at medarbejderne arbejdede 24-7, blev gjort til skamme, da Wistoft viste sig at være en daglig leder, som de kunne læne sig op ad. Han gjorde det klart fra første dag, at han ikke vaklede, selvom der kom bump på vejen i forhold til den af byrådet vedtagne strategi, som kunne læses i kommuneplanen.

Han stillede godt nok krav om hurtige og effektive svar, når borgere og erhvervsliv henvendte sig til kommunen. Det lærte embedsværket med det samme.

De sidste otte år har Claus Wistoft passet byrådspolitik sideløbende med sine private forretninger.

Han har ofte ladet sin stemme høre på byrådsmøderne og under budgetforhandlingerne fra sin faste position i Økonomiudvalget, hvor han har siddet i alle 16 år.

Men engagementet har aldrig været det samme, som i de fire år, hvor han var borgmester. Claus Wistoft har altid haft det bedst ved bordenden.

De dårlige beslutninger har jeg helt glemt

På falderebet

Her på falderebet har Din Avis Syddjurs bedt Claus Wistoft forholde sig til lokalpolitik før og nu. Herunder hvad der især har præget hans 16 år i de hellige haller, som han ser det.

Hvordan har lokalpolitik ændret sig i de 16 år, hvor du har været med?

»Ikke særlig meget synes jeg, lokalpolitik er fortsat kendetegnet ved, at man er tæt på borgerne og hvor man afregnes kontant hele tiden, men selvfølgelig er det blevet mere bureaukratisk og regeltungt undervejs, ofte med baggrund i gode intentioner fra Christiansborg om større retssikkerhed og gennemsigtighed, men i praksis ofte med dårligere løsninger for borgerne.«

Hvad har været den vigtigste beslutning, du har været med til at gennemføre? »Der er en del:

  1. Indførelse af en økonomisk politik og strategi for Syddjurs, som stadig er ’biblen og basis’ for budgetlægningen her 15 år senere.
  2. Satsning på udbredelsen af den digitale infrastruktur i kommunen, som vi især under corona profiterede af, da så mange kunne arbejde hjemmefra. Kampagnen indbragte mig også en næse fra tilsynsmyndighederne, som konkluderede, at min godkendelse af e-boks til at nå de mange sommerhusejere, var ulovlig markedsføring. Resultatet var, at kampagnerne lykkedes og det digitale net i Syddjurs hurtigt blev langt mere udbredt end i mange andre landkommuner.
  3. Indførelsen af den nuværende tildelingsmodel til folkeskolerne, sikrede den skolestruktur vi nu har fastholdt i Syddjurs i 16 år, og har været med til at holde aktivitet og udvikling i hele Syddjurs.
  4. Indførelsen af Syddjursmodellen i tildelingen til haller og fritidsliv i Syddjurs, med de samme positive følgevirkninger som nævnt herover.
  5. På anlæg kan nævnes skabelsen af Maltfabrikken i Ebeltoft, som lykkedes i flot samarbejde mellem græsrødder, fonde og kommune.
  6. Opkøb af de landbrugsejendomme i Hornslet, som i dag danner rammen for udbuddet i Hornslet Vest, og indeholder stort økonomisk potentiale for Syddjurs. Opkøb af jord er siden forsømt, trods mange opfordringer fra min side i ØK til at købe strategisk.
  7. Modernisering af rådhuse i Ebeltoft og Hornslet, og dermed beslutningen om to rådhuse i Syddjurs, og et ordentligt arbejdsmiljø for kommunens medarbejdere.
  8. Høj standard på vores fysiske infrastruktur, hvilket er virkeligt vigtigt i en pendlerkommune.«

Hvad har været den værste beslutning set i bagklogskabens klare lys?

»De dårlige beslutninger har jeg helt glemt.«

Aarhus næste gang

Hvordan ser du på den nuværende kommunestruktur og fremtiden? Er vi nået dertil, hvor en ny kommunalreform trænger sig på?

»Næste gang det kommunale landkort ændres, tror jeg Syddjurs bliver en del af Aarhus. Vi fungerer allerede som en forstad til Aarhus.«

Du har altid fået overbevisende personlige stemmetal, men kun været borgmester i en periode? Sidder du tilbage med følelsen af, at du har begået nogle fodfejl, som kunne have givet flere år i borgmesterstolen?

»Jeg har opført mig, som jeg gerne vil mødes af andre, med klar og direkte tale. Jeg har helt sikkert begået en masse fodfejl, men har i alle årene været meget ydmyg og taknemmelig overfor de mange borgere, der har vist mig tillid. Min erfaring er også, at alle har mest respekt for et klart svar, også selvom det går dem imod.«

Hvordan ser du på kommunens fremtid?

»Jeg ser lyst på kommunens fremtid, men synes på nogen måder, at et flertal i byrådet hviler på laurbærrene, og det kan blive alvorligt.«

Hvad bliver afgørende for at opretholde et acceptabelt velfærdsniveau?

»Indtægter i kommunekassen, og Syddjurs er i konkurrence med landets øvrige kommuner og sakker lige nu bagud, idet vi ikke har den vækst, som kan forventes af os i forhold til den gode beliggenhed vi har i Østjylland. Et flertal i byrådet har de senere år ikke forstået den udfordring, og skal den løses, skal udviklingen i kommunen op i et helt andet gear. Vi har potentialet - det kniber mere med viljen.«

Hvorfor anser du kommuneplanen og anlægsbudgetterne for de to vigtigste parametre for en kommunalpolitiker?

»En udviklingsorienteret kommuneplan, som samfundet omkring kan regne med, er helt afgørende for den fysiske og økonomiske udvikling i Syddjurs, og her er øget bosætning den lavest hængende frugt på træet. Nogen taler meget om øget turisme som et stort potentiale, men det måler sig slet ikke med bosætning og udvikling af vores nuværende erhvervsliv, som kan give borgere og arbejdspladser, der betaler skat hele året, og ikke bare lidt indtægter i isboderne om sommeren.

Velfærdsydelser i hverdagen er en selvfølge for alle, mens gode nyanlæg til idræt, kultur og institutioner samt god infrastruktur, er cremen, som borgerne lægger mærke til og som understøtter det kreative liv i Syddjurs.«

Fri for at høre på mig

Hvad bliver fikspunkterne for et nyt byråd de kommende fire år?

»At få Syddjurs tilbage på vækstsporet (vækst er jo et fy-ord for venstrefløjen), men nødvendig for den økonomiske balance i kommunen. Venstrefløjen vil her sige, at vi bare kan hæve skatten, men den er allerede den højeste i Østjylland (der er dog et par kommuner, der ligger højere, red.), så det er ikke en mulighed.

At arbejde med digitalisering og AI (kunstig intelligens, red.) som en del af den effektivisering i opgaveløsningen, der er nødvendig for at udvikle velfærden bredt, idet der jo ikke er ledige hænder på arbejdsmarkedet.«

Hvad kommer din afgang fra lokalpolitik til at betyde for et nyt byråd?

»En passende og rettidig fornyelse, og at de bliver fri for at høre på mig, og ingen er jo uundværlige, uanset hvad man selv måtte tro.«