Butikkens særlige stemning skaber en arbejdsplads for livet

I tøjbutikken Otto Sørensen ved Hovedgaden i Rønde starter dagen altid med en kop kaffe og en hyggesnak. Og det er en sammentømret kerne, der sidder rundt om bordet.

Ejer Mariann Thomsen overtog butikken fra sin far, Otto Sørensen i 90’erne, men har arbejdet der siden 1976. Det er 47 år. En anden ansat, Kirsten Pedersen, har nået at være i dametøjsforretningen i næsten 50 år. Og i år kan yderligere to ansatte, Marianne Stuhr Jensen og Kirsten Fast, fejre 40-års jubilæum.

Enten er kaffen virkelig god, eller også har ejer og ansatte formået at skabe en helt særlig arbejdsplads. Spørger man dette års to jubilarer, så er kaffen da udmærket, men det er stemningen i butikken og Mariann Thomsens måde at lede arbejdspladsen på, der gør forskellen.

Kom for sent første dag

Faktisk rundede Kirsten Fast 40 år i butikken allerede 1. juli. Marianne Stuhr Jensens store dag er 1. november. Hun fejres i butikken 3. november med samme koncept, som da hendes kollega blev fejret: Åbne døre for venner, kunder og familie - og selvfølgelig bobler og kransekage.

Kirsten Fast er vokset op på Helgenæs, og i dag bor hun i Tved. Marianne Stuhr Jensen er fra Ryomgård. De var begge kun 17 år, da de blev ansat. Siden er årene gået. Der er kommet ægtefæller, børn - og ja, livet er blevet levet, men de to har fulgt hinanden gennem det hele. I de yngre år så de hinanden uden for arbejdstiden, og det skulle efter sigende være blevet til nogle halfester gennem tidens løb.

»Vi ligner da stadig nogen på 17,« siger de i kor, men fra Jørgen, som er gift med indehaver Mariann Thomsen og er ham, der i butikken får alle de praktiske ender til at nå sammen, lyder det lunt ovre fra kaffemaskinen:

»I opfører jer da i hvert fald sådan.«

Man fornemmer, at tonen i butikken er munter og smilene lige så store, som den energi, medarbejderne udstråler, mens de ordner, ekspederer, snakker, folder, glatter, damper og indretter den 800 m2 store butik.

Marianne Stuhr Jensen kan tydeligt huske sin første dag. Dengang var chefen Otto Sørensen, som man i øvrigt kun tiltalte Hr. Sørensen. Ikke fordi han forlangte det, sådan var det bare blandt ’pigerne dengang’, forklarer hun.

»Jeg var næsten lige gået ud af Handelsskolen og fik en praktikplads her. Den morgen fik jeg et lift fra Ryomgård med nogle, der havde en Morris 1000. Den gik selvfølgelig i stå, og vi måtte gå op til en gård, hvor jeg fandt butikkens nummer i en telefonbog og ringede. Det var pinligt, for jeg er bestemt ikke opdraget til at komme for sent. Men han tog det pænt og kom faktisk og hentede os alle tre.«

Ikke to dage er ens

Kirsten Fast var i praktik i forretningen, da hun gik i 9. klasse, og bagefter spurgte Hr. Sørensen hende, om hun ville have en læreplads. Hun sagde ja tak og tog EFG (som det hed dengang), hvor hun faktisk gik på samme årgang som Marianne Stuhr Jensen.

»Jeg har altid godt kunne lide at være i en forretning og ordne. Min onkel og moster havde en butik med bøger og legetøj, og der hjalp jeg altid til, når jeg besøgte dem i ferierne. Det har bare altid været noget, jeg har syntes, var sjovt,« siger hun og Marianne Stuhr Jensen tilføjer:

»Den historie har jeg da faktisk aldrig hørt før. Se, der bliver ved med at være ting, vi ikke ved om hinanden. Det bliver aldrig kedeligt,«

Den påstand gælder for både deres kollegaskab, men også for det at arbejde ved Mariann Thomsen.

»Der er ikke en dag, der er ens. Jeg elsker kontakten med kunderne, og måden vi går op i at servicere dem. Og så får vi meget ansvar af Mariann. Alle har for eksempel sit eget område, som de også får lov at købe tøj ind til. Derfor er der så meget forskelligt i butikken, fordi vi allesammen er lige så forskellige. Jeg har aldrig haft lyst til at arbejde et andet sted end her,« siger Kirsten Fast.

»Jeg har da et par gange overvejet, om man burde gøre noget andet, men hvorfor skulle jeg det. Jeg har det jo godt her. Vi plejer at sige, vi er lidt som et fodboldhold. Der er opgaver, man ikke har lyst til, og så fordeler vi dem sådan, at alle er glade. Jeg elsker at dekorere vinduer, så det får jeg lov til. Hvor mange steder tror du lige, at man har så gode forhold at arbejde under. Nej, vi bliver her.«

Det er næste 61 år siden, at navnet Otto Sørensen fandt vej til facaden, men der har faktisk været tøjbutik i lokalerne siden 1861.

Hver gang Otto Sørensen fik mulighed for det, udviklede og udvidede han sin butik, og det drive har Mariann Thomsen arvet.

»Vi skal hele tiden nå højere og længere, og det mener jeg absolut, vi gør. Vi udvikler os hele tiden.«

Det må være det ’vi’, som Mariann Thomsen konsekvent bruger om butikken og hendes ansatte, der er hemmeligheden bag så trofast en medarbejderstab. Det, eller den nye kaffeautomat. Døm selv, hvis du tager forbi til fejring af 40-års jubilæum 3. november.