Flygtning fejrer fem år i egen frisørsalon: »Bankin er jo en solstrålehistorie«

De fleste interviews, undertegnede kommer ud til, er hyggelige, men den torsdag morgen, jeg besøgte Bankin Samo i hans frisørsalon, Sik Sak, i Nedergade, blev lige lidt ekstra hyggelig. Udenfor var det stadig mørkt og sneen dalede ned.

I salonen var også Bankin Samos gode ven, Flemming Hviid Nielsen, der med en kop kaffe havde fundet sig til rette i en af frisørstolene. Ikke fordi han skulle klippes, det var han nemlig blevet dagen før i selv samme stol, men fordi han har en hel del på hjerte, når det kommer til fortællingen om Bankin Samo.

»Han er jo en solstrålehistorie,« sagde han flere gange.

Med på en telefon var også Bankin Samos søn, 20-årige Noah, som bor i Aarhus og går på universitet, hvor han læser procesøkonomi. Han er svært stolt af sin far, men stoltheden går begge veje, kunne man tydeligt fornemme. Noah var med for at tolke. Ikke fordi hans far ikke taler udmærket dansk, det gør han, men fordi Noahs danske er fejlfrit og med et større ordforråd, der kan skabe lidt flere nuancer i en snak, som kom til at rumme både solstrålehistorien, men også noget om smerte og svære bekymringer om fremtiden.

En brav kamp

Bankin Samo er kurder og flygtede i første omgang fra Aleppo i Syrien til Tyrkiet. Her så han dog ingen fremtid for sine tre børn, og fordi netop det, er så vigtigt for ham, tog han på egen hånd til Danmark i 2014. Her søgte han familiesammenføring, og efter knap et år kom resten af familien til Kolind, hvor de boede, indtil de flyttede til Ebeltoft i 2015.

De tre drenge begyndte på Ebeltoft Skole. I dag går den yngste der stadig. Den mellemste går på HTX i Grenaa, og så er der Noah på universitet i Aarhus.

1. december er det præcis fem år siden, at 46-årige Bankin Samo åbnede sin salon Sik Sak. Inden det havde han egentlig tænkt, at han ville tage en uddannelse, men sprogbarriererne var for store. Fast besluttet på at ville forsørge sig selv, tyede han tilbage til sit gamle hverv fra Syrien som frisør, og da muligheden for at leje lokalet i Nedergade dukkede op, sprang han til.

»Da jeg startede, fortalte folk, at der havde været en frisørsalon i de her lokaler for 40 år siden. Det var Jens-barbér, der havde den, og de første år kom han her og blev klippet. Jeg kaldte ham min chef,« siger Bankin Samo med et glimt i øjet og fortsætter:

»Jeg er glad for mit arbejde. Jeg møder så mange mennesker og har fået mange venner. Der var mange, der hjalp mig, da jeg kom her til byen, og det må du godt skrive, at jeg er meget taknemmelig for,« siger Bankin Samo, mens Flemming Hviid Nielsen igen lige ser sit snit til at komme med en indskudt bemærkning.

»Han er virkelig lykkedes med at opbygge en stor og loyal kundekreds. Det er ikke kun sådan nogle gamle mænd, som os, der kommer her. Det er hele familier og sommerhusgæster. Men han er altså også byens bedste frisør.«

De evner kom ukrainske flygtninge til gavn, da de pludselig væltede ind i landet i foråret 2022. Her tilbød Bankin Samo nemlig at klippe dem gratis.

»Jeg har et stort ønske om at give noget tilbage, for jeg føler, jeg har fået så meget. Og så ved jeg jo, hvor svært det kan være pludselig at stå i et land, man ikke kender efter at være flygtet og have været nødt til at forlade sin familie. Jeg vidste, hvilken smerte de følte, for den kender jeg selv,« forklarer han.

Noahs stemme bryder ind fra telefonen, der ligger på bordet.

»Min far har virkelig kæmpet for at nå dertil, hvor han er i dag. Og han har vundet på trods af nyt sprog, nyt land og en flugt fra krig. Han gav ikke op og han nægtede at leve på en ydelse fra kommunen, og det synes jeg er sejt. Han har også altid skubbet os drenge kærligt og sagt til os tusindvis af gange, at vi skal integrere os og passe vores skole, så han er et forbillede.«

Bekymringer for fremtiden

Lige nu har Bankin Samo kun en midlertidig opholdstilladelse. Foreløbigt indtil 2025, hvor han så kan søge igen. Af åbenlyse grunde ønsker han, at den bliver permanent, og derfor søgte han i maj i år om dette. Han fik afslag af grunde, som hverken han eller hans gode ven i frisørstolen forstår. Til grund for afslaget ligger nemlig Bankin Samos indkomst i 2020, og det er uretfærdigt, mener Flemming Hviid Nielsen.

»Der var jo corona i 2020 og hans salon var stadig ret ny, så selvfølgelig var der ikke den store indtægt der. Det ser helt anderledes ud nu, hvor hans forretning kører godt. Bankin er kurder, så han har ikke et land. Hvis han bliver udvist, bliver det til Aleppo, hvor leveforholdene er helt forfærdelige. Han har vist, at han kan forsørge sig selv, og han har sørget for, at han og hans familie er fuldt integreret, og i øvrigt mangler vi arbejdskraft i Danmark, så hvis ikke vi skulle beholde dem, hvem så?«

Bankin Samo fortæller, at han bekymrer sig.

»Det er ikke noget, jeg går og tænker over hele tiden, men ja, jeg er bekymret for, om vi skal sendes tilbage. Ikke for min egen skyld, men for mine børns. Jeg ønsker, at de skal få en god fremtid her i Danmark.«

Ind ad døren træder dagens første kunde, Poul Erik Jakobsen.

»Jeg er stamkunde og vil ikke klippes andre steder end her. Det er jeg blevet i fem år,« siger han, og sammen med Flemming Hviid Nielsen fortsætter de to mænd i deres bedste alder med at rose frisøren.

Imens siger undertegnede pænt farvel og accepterer til sidst, efter megen insisteren fra Bankin Samo, at tage imod en af de slikkepinde, han har liggende til salonens kunder. Udenfor har sneen lagt sig, og salonen ser næsten endnu mere hyggelig ud udefra, end den var indendørs.

Egen frisørsalon i fem år, på de vilkår, Bankin Samo har haft, er en solstrålehistorie. Lad os håbe, den vil fortsætte i Ebeltoft mange år endnu.