Ville køre afdød direkte på krematoriet - bedemand er chokeret over kommunen: »Det er ikke værdigt«

Da en 69-årig kvinde fra Hammel døde søndag 28. januar efter flere års sygdom, havde hverken hun selv eller hendes familie penge til en bisættelse. Derfor lod de bedemanden i den anden ende af telefonrøret vide, at bisættelsen skulle foregå som en kommunal bisættelse – altså hvor kommunen afholder alle udgifter i forbindelse med bisættelsen.

»Bedemanden i telefonrøret fortalte, at så havde han intet med sagen at gøre, men hjalp os ellers ikke videre. Så sad vi dér med håret i postkassen og skulle lige sunde os lidt,« siger søsteren til den afdøde, som ønsker at være anonym.

Derefter kontaktede familien Kevin Hairing fra Hairing Begravelse.

Han kørte ud med en kiste til den afdøde kvindes hjem på Rolighedsvej i Hammel og kørte hende de få hundrede meter til Hammel Kapel ved siden af Hammel Kirke, hvor den afdøde ønskede at blive bisat fra.

De aftalte at tales ved dagen efter for at finde ud af, hvordan bisættelsen skulle foregå.

Kevin Hairing kontaktede Favrskov Kommune for at finde ud af, hvad næste skridt var.

»De sagde, at der er en anden bedemand, som kører de sager, så jeg skulle kontakte hende. Det gjorde jeg og forklarede hende sagen. Så fik jeg at vide, at når der er tale om en kommunal bisættelse, så er der ingen kirkelig handling. I sådanne sager bliver den afdøde simpelthen kørt direkte til Aarhus Krematorium, og ønsker familien en højtidelighed, kan det foregå fra kapellet ved siden af krematoriet,« forklarer Kevin Hairing, der med egne ord bliver »chokeret over, at det er den måde, det foregår på i Favrskov Kommune.«

»Jeg har erfaring med identiske sager fra flere nabokommuner, som jeg forestår kommunale bisættelser for. Jeg har kun erfaring med, at man hører de pårørende ad, hvad den afdødes ønsker har været. Det er som oftest bedemanden, som tager snakken, men det kan også være kommunen. Og dér er retningslinjerne, at hvis de pårørende fortæller, at den afdøde ville bisættes fra en kirke, jamen så bliver det selvfølgelig fra en kirke. Jeg har aldrig oplevet, at man går imod ønskerne. Personen er altid blevet kørt til den kirke, som denne har ønsket,« fortsætter bedemanden.

Søsteren til den afdøde kvinde blev også chokeret over meddelelsen om, at søsteren ikke kunne få den kirkelige handling, hun ønskede.

»Beskeden lød, at hun skulle lægges over i en af deres kister og køres til krematoriet. Det gør man bare ikke. Jeg vil nærmest kalde det usømmelig omgang med lig – hun var jo allerede gjort pæn og alting,« siger hun og fortsætter:

»Jeg syntes, at det var at trække os rundt i manegen at sige, at hun skulle køres direkte til krematoriet i Aarhus. Og vi var i sorg i forvejen – jeg syntes ikke, at det var retfærdigt hverken over for os søskende eller hendes søn. Man skal behandles ordentligt. Det er min søster, som jeg har gået og passet de seneste par år, og så ville man behandle hende på den måde. Det havde jeg det rigtig dårligt over.«

»Det er ikke værdigt«

Bedemand Kevin Hairing kontaktede kommunen igen.

»Jeg ville vide, om det virkelig kan passe, at man som borger i Favrskov, medlem af folkekirken og skatteyder hele livet skal køres ud af kommunen til et krematorium uden kirkelig handling, fordi man ingen midler har ved sin død. Jeg synes simpelthen ikke, at det er i orden. Jeg synes ikke, at det er værdigt for borgere i Favrskov ikke at kunne blive bisat fra egen kommunen,« siger Kevin Hairing.

I ventetiden, hvor han forsøgte at få kontakt til kommunen, havde han allerede aftalt med præsten og de pårørende, at bisættelsen skulle foregå fra Hammel Kirke 1. februar.

»Jeg forstår jo ikke, hvorfor man ikke bare kan vente med at køre hende til krematoriet til efter den kirkelige handling har fundet sted. Men jeg fik bare at vide af Borgerservice, at sådan er kommunens retningslinjer: Der er ingen kirkelig handling ved en kommunal bisættelse, punktum.«

Bedemanden fik besked på at overgive sagen til den bedemand, som kommunen samarbejder med, men det kunne Kevin Hairing ikke få sig til, velvidende at den afdødes ønsker ikke ville blive efterkommet.

»Jeg er en bedemand med den holdning, at alle skal behandles med værdighed. Uanset om man er millionær eller ej, så skal man herfra værdigt. Og familien kunne heller ikke leve med, at søsterens sidste ønske ikke blev overholdt. Så det endte med, at jeg for egen regning sørgede for, at den afdøde kom herfra på den måde, som hun ønskede, med en bisættelse fra Hammel Kirke,« siger bedemanden.

Den afdøde kvindes søster er ham evigt taknemmelig:

»Det var eddertæskeme flot af ham. Vi var så glade for ham. Jeg har aldrig mødt en person, der var så imødekommende, behjælpelig og ordentlig. Han skal have så stor ros.«

Altid en individuel vurdering

Bo Cassøe Jepsen, der er chef for Økonomi, Løn og Borgerservice, forklarer, at eftersom den konkrete sag ikke blev overleveret til kommunen, så kan han ikke forholde sig til de nærmere omstændigheder i den.

Han bekræfter, hvordan omstændighederne for en kommunal bisættelse i Favrskov forløber:

»Rammerne for en kommunal bisættelse i Favrskov Kommune foregår som udgangspunkt fra Vestre Lille Kapel i Aarhus. Dette gælder for såvel kirkelige som borgerlige bisættelser. Ved en kirkelig bisættelse medvirker en præst (i kapellet, red.).«

Han tilføjer, at kommunen altid er i kontakt med de pårørende angående de nærmere omstændigheder for en kommunal bisættelse:

»Der er altid tale om en individuel vurdering efter dialog med de pårørende, og som udgangspunkt lytter vi, men i den her sag har vi jo ikke haft mulighed for at tale med de pårørende,« siger han.

Så ville bisættelsen i en sag som denne kunne være foregået i en kirke?

»Jeg vil hverken afvise eller bekræfte det – som sagt er det en konkret vurdering i hver enkelt sag. Om vi ville have sagt ja eller nej, ved jeg ikke, det er altid en individuel vurdering.«