Er 9 af 10 borgere tilfredse? Ekspert kritiserer flotte plejehjemstal

9 af 10 beboere på plejehjemmene i Aarhus Kommune er tilfredse.

Den sætning bruger rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune Christian Budde (V) ofte, når han taler om kvaliteten i ældreplejen. Udtalelsen bygger han på kommunens tilfredshedsundersøgelser, som gennemføres hvert andet år via spørgeskemaer til beboerne på plejehjemmene.

Undersøgelserne viser gang på gang, at andelen af beboere, der er tilfredse med kvaliteten af plejen, ligger på 80-90 pct. Men hvor valid er en sådan tilfredshedsundersøgelse egentlig? Redaktionen har bedt en seniorforsker fra Vive (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) om at kaste et nærmere blik på undersøgelsen. Forskeren har tidligere skrevet om lignende tilfredshedsundersøgelser, lavet i Aarhus Kommunes Magistratsafdeling for Børn og Unge.

»Overordnet vil jeg sige, at der er god grund til at være skeptisk over for resultaterne af disse undersøgelser. Man kan kun med forsigtighed tolke resultaterne,« lyder det indledningsvis fra seniorforsker Morten Hjortskov Larsen, der er ph.d. i statskundskab og blandt andet har forsket i borgernes forventninger til offentlig service.

Han forklarer, at der er rigtigt mange variabler i spil, når man skal udfylde sådanne spørgeskemaer. Det spørgsmål, der lyder: ”Hvor tilfreds er du med plejehjemmet alt i alt?”, og som er det spørgsmål, rådmanden henviser til, når han siger, at 9 af 10 er tilfredse, er meget bredt formuleret, mener eksperten:

»Her kommer der rigtigt mange variabler i spil, i forhold til hvad man lægger vægt på. Hvilke forventninger har plejehjemsbeboerne? Det ved vi ikke. Den ældre generation er typisk mere nøjsom, og så bredt formuleret et spørgsmål er næsten uoverskueligt – hvad skal man lægge vægt på? Vi ved, at også rækkefølgen af spørgsmål spiller ind på svarene,« siger Morten Hjortskov Larsen.

Svært at konkludere

Kommunen har tidligere oplyst, at måden, man gennemfører spørgeskemaundersøgelsen på, er, ved at en medarbejder ved kommunen – oftest en studentermedhjælper – tager ud på plejehjemmet, stiller spørgsmålene til beboeren og noterer svarene ned.

»Når en plejehjemsbeboer sidder over for et ungt, sødt menneske, der kommer og spørger pænt, så kan man godt forestille sig, at beboeren vil have en tendens til at være mindre utilfreds. Men man er jo nødt til at gennemføre undersøgelsen på den måde. Det bliver bare rigtig svært at konkludere noget håndfast ud fra det,« siger Morten Hjortskov Larsen.

Vil du mene, at man ud fra denne undersøgelse kan konkludere, at 9 af 10 er tilfredse på plejehjemmene?

»Det synes jeg, at man skal være varsom med. Man skal passe på med at udtale sig i absolutter. Derimod mener jeg, at man kan bruge undersøgelsen til at sige noget om, hvordan tilfredsheden udvikler sig over tid, når man som her stiller de samme spørgsmål år efter år.«

At 80-90 pct. er tilfredse eller meget tilfredse i sådan en undersøgelse, er ifølge Morten Hjortskov Larsen ikke usædvanligt:

»En tilfredshedsprocent på 80 eller 90 lyder jo imponerende, men mange andre tilfredshedsundersøgelser ligger også der. Der skal utroligt meget til for at få en lav tilfredshed. Så taler vi om skolelukninger eller større ændringer. Der skal tit noget meget markant til,« lyder det fra seniorforskeren.

Helt op mod 80 pct. af beboerne på plejehjemmene lider af en eller anden grad af demens. Giver det overhovedet mening at spørge dem?

»Det er en svær øvelse. Beboerne på plejehjemmene har nok flere udfordringer i dag end i gamle dage. Men jeg synes, at Aarhus Kommune skal have point for at prøve. Det er prisværdigt og heller ikke dumt at give den her mulighed for at komme til orde, men man skal bare være forsigtig med at konkludere noget bombastisk ud fra de svar, man får.«

Med et gran salt

Rådmand Christian Budde er meget enig i de forbehold, som seniorforskeren fra Vive peger på.

»Jeg synes, det er kloge refleksioner, som jeg har stor respekt for. Jeg kan fuldstændig tilslutte mig de opmærksomhedspunkter. Det er ingen hemmelighed, at jeg er rigtig stolt af resultaterne, men forskellige faktorer spiller ind, derfor skal man tage dem med et gran salt. I og med at man har gjort det her systematisk gennem årene siden 2015, så synes jeg, det giver nogle gode pejlinger af, hvordan tilfredsheden er,« siger Christian Budde og tilføjer:

»Det vigtigste for mig er, at jeg helt grundlæggende har en god fornemmelse af, at vores medarbejdere i hverdagen møder borgerne i øjenhøjde og med respekt.«

Så kritikken ændrer ikke ved måden, du fremover vil bruge tallene på?

»Nej, det ændrer ikke ved, at jeg grundlæggende er stolt over tilfredsheden. Dagsform og metodiske forbehold, det skal man altid være opmærksom på, hvad enten man taler med ældre på plejehjem eller skolebørn. Men jeg vil give mig så langt, at tilfredshedsundersøgelserne er værdifulde øjebliksbilleder, og så er virkeligheden meget andet udenom. Vi skal bruge resultaterne på en klog og balanceret måde.«

Har I gjort det hidtil?

»Det synes jeg. Men på baggrund af vores snak vil jeg fremover øve mig på den her balance. Jeg bliver jo omvendt meget ked af at høre om undersøgelser, der viser, at 50 pct. af danskerne frygter at komme på plejehjem. De svære sager, vi har haft på nogle plejehjem, sætter sig som en frygt, og det billede synes jeg, at jeg har et ansvar for at give modvægt.«

Mest sårbare stemmer

Op mod 80 pct. af beboerne lider af en eller anden grad af demens. Får I svar, I kan bruge til noget?

»Selvfølgelig er det ikke perfekte data. Men i og med at vi spørger så mange, og resultaterne er konsistente over tid, så er det det bedste bud. Og er alternativet, at vi skal lade være med at spørge? Det mener jeg bestemt ikke, at vi skal. Jeg ved også, at hvis borgere lider af en svær grad af demens, så går man uden om dem.«

Men er det ikke de mest sårbare stemmer, man så ikke får med?

»Jeg tør ikke sige, hvor mange det drejer sig om, men mit indtryk er, at det er få. Men det er selvfølgelig en opmærksomhed, vi har,« lyder det fra Christian Budde.

Svarprocenten har Aarhus Kommune ikke udregnet præcist, da man henviser til, at det er en anonym undersøgelse, men man oplyser, at den ligger på cirka 50 pct. på tværs af alle plejehjem.

Aarhus Kommune spørger også de pårørende til plejehjemsbeboere i en lignende tilfredshedsundersøgelse. Her svarer 69 pct., at de oplever plejen som værende god eller meget god.

Tidligere var det ikke muligt at se tilfredshedsundersøgelserne for de enkelte plejehjem, men på baggrund af kritik rejst i Din Avis Aarhus er de lokale rapporter siden 2022 blevet offentliggjort på plejehjemmenes hjemmesider.