Alt tyder på flere lovbrud på rådhuset: Forvaltning benægter - forening griner
Ejendomschef benægter, at kommunen har brudt loven ved ikke at lave asbest-forundersøgelser på rådhuset. BAT-kartellet køber ikke hans forklaring.
Det er egentlig meget simpelt.
Hvis en ejendom er opført før 1990, så kan der være asbest, og derfor har du som ejer og bygherre pligt til at undersøge asbestrisikoen, før du går i gang med et bygge- eller renoveringsprojekt.
På den måde kan man undgå unødig spredning af det kræftfremkaldende materiale til fare for håndværkere og brugere, og derfor er det et lovkrav.
Men meget tyder på, at Teknik og Miljø har brudt loven ved ikke at foretage den basale forundersøgelse i forbindelse med to nylige asbestsager på Aarhus Rådhus.
En gennemgang af et omfattende aktindsigtsmateriale afslører, at der ikke findes et eneste dokument, der kan bekræfte, at man har undersøgt for asbest, før man satte gang i rørudskiftning i kælderen og udskiftning af vinylgulv på rådhusets gange. Der er ingen rapporter, intet i korrespondancer og intet i udbudsmaterialer til håndværksfirmaer.
Direkte adspurgt oplyser Teknik og Miljø også, at forundersøgelserne ikke kan findes.
Det er et stort problem, lyder det fra BAT-Kartellet, som repræsenterer en række fagforbund i bygge- og anlægsbranchen med 90.000 medlemmer.
»Forundersøgelser er simpelthen så vigtige. Laver du dem ikke, kan du ikke vide, hvor asbesten er, og folk kan blive unødigt eksponeret. Asbest kan være ekstremt mange steder i bygningerne, og hvis man ikke får kigget det ordentligt efter af folk, der ved, hvad de laver, så har du ikke en chance for at vide, om der er noget eller ej,« siger arbejdsmiljøkonsulent Allan Leegaard, der har et indgående kendskab til asbestproblematikker i branchen.
Ifølge ham er det et kendt problem, at bygherrer ikke får lavet undersøgelserne, selvom det er lovpligtigt.
»Vi ser desværre alt for meget af det. Der er mange, mange mennesker, der er blevet udsat for asbest i den forbindelse. Vi får løbende informationer ind om, at det her bliver overtrådt, og det er så foragteligt.«
Pist forsvundet...
Din Avis Aarhus har i månedsvis afdækket problemer med asbesthåndteringen på rådhuset.
I kælderen har man udsat arbejde flere gange, og det har også været nødvendigt at asbestsanere adskillige gange. Saneringen alene endte med at koste næsten 10 mio. kr. frem for de 600.000 kr., man forventede efter første fund.
På rådhusets gange var man i gang med udskiftning af det gamle vinylgulv, men også dette arbejde måtte indstilles kort før nytår, da der blev konstateret asbest i gulvet.
Ser man bort fra de to aktuelle sager, så skal man blot tilbage til november 2021 for at finde et lignende tilfælde i kapellet ved Vestre Kirkegård. Her blev der også pludselig fundet asbest under et igangsat renoveringsprojekt, og Teknik og Miljø måtte undersøge, om medarbejdere og hjemløse var blevet udsat for det livsfarlige materiale.
Tre kritiske sager, hvor det er let at forestille sig, at asbestproblemerne kunne være taget i opløbet, hvis der var lavet forundersøgelser.
Din Avis Aarhus har forsøgt at afæske Tyge Wanstrup, chef for Aarhus Ejendomme, svar på, om de er lavet eller ej, men det kan han hverken be- eller afkræfte.
»Jeg kan simpelthen ikke finde dokumentationen for det i vores systemer,« siger han og fortæller, at man i forbindelse med projektet i kælderen måtte skifte projektleder.
»Den pågældende valgte af uvisse årsager at følge en anden praksis, end den vi har - for vi har rent faktisk en praksis om, at der selvfølgelig skal laves forundersøgelser, inden man går i gang med arbejdet. Men vi har ikke styr på vores dokumentation. Det er dog ikke ensbetydende med, at det ikke er lavet,« understreger ejendomschefen.
Ved du, om det er lavet?
»Aner det ikke.«
Det er der vel nogen af dine folk, der gør?
»Det ved jeg ikke, om der er. Det kan sagtens være. Det må jeg undersøge.«
Vi har jo at gøre med projekter, der bliver igangsat, og så finder I efterfølgende ud af, at der er asbest. Tyder det ikke på, at de ikke er lavet?
»Men prøv at høre, du kan jo bare begynde at google asbest, og så vælter det frem med ting og sager. Selvfølgelig skal der laves forundersøgelser i ældre bygninger. Længere er den ikke.«
Men er det ikke en åbenlys indikation af, at de ikke er lavet?
»Det indikerer, at vi ikke kan dokumentere, at det er lavet i alle tilfældene.«
Stærkt tvivlende
Hos BAT-Kartellet er Allan Leegaard ikke imponeret over ejendomschefens svar. Han kan faktisk ikke lade være med at grine ad den opstillede præmis om, at manglen på dokumentation ikke er ensbetydende med, at forundersøgelserne ikke er blevet lavet.
»Når det ikke findes, så er det jo nok, fordi det ikke er gjort. Det er så åbenlyst, så jeg stiller mig stærkt tvivlende overfor hans påstand,« siger han og forklarer:
»Når man får lavet forundersøgelser, får man udefrakommende professionelle til det. Og har man udbudt sådan en opgave, så findes der også en regning for det. Det bør være ret let at finde en eller anden form for dokumentation, hvis man har fået dem foretaget. Det ligger jo heller ikke årtier tilbage det her.«
Hvad oplever I er den primære årsag til, at forundersøgelser ikke bliver lavet? Kender bygherrerne ikke loven?
»Den største årsag er økonomi. Det koster rigtig mange penge at få lavet, men det er kortsynet, for vi ved også, at det koster endnu flere penge at lade være. Det kan man jo også se i dette tilfælde, hvor det endte med at koste 10 mio. kr. at sanere. Det kunne nok være klaret billigere, hvis man på forhånd kendte til omfanget af asbest og dermed vidste, hvordan opgaven skulle gribes an.«
»Det er klokkeklart kommunens ansvar at få gjort. De ejer en enorm bygningsmasse, så de kender alt til deres ansvar. Jeg kan også læse mig til, at den tidligere ejendomschef gik af under den her sag, så der er jo nok pis i potten et eller andet sted. Men det ser vi desværre også for tit,« siger Allan Leegaard.
Undersøger rådhus
I Aarhus Ejendomme har man - foruden de manglende forundersøgelser - konstateret, at også anden dokumentation, der burde ligge på renoveringssager på rådhuset, ikke er at finde.
Derfor har Tyge Wanstrup hyret et eksternt firma til at gennemgå ca. 35 projekter siden 2007 for at finde ud af, om reglerne er overholdt, og om brugere af rådhuset har været udsat for sundhedsfare.
»Jeg er nødt til at læse konklusionen på rapporten, før jeg kan sige, hvad næste skridt er. Hvad folk skal gå og tænke om det, er en anelse uden for mit kompetenceområde. Det vigtigste for mig er, at vi gør, hvad vi kan for at gå tilbage og finde ud af, hvad der har været. Og at vi får hyret nogen, som kan kigge på os udefra og se, om brugerne har været udsat for noget sundhedsmæssigt. Så tager vi den derfra,« forsikrer ejendomschefen.
Avisen viser Tyge Wanstrup et billede, som Århus Stiftstidende tog tilbage i maj 2021, kort før arbejdet i kælderen måtte indstilles pga. asbestfund. Her ser man en håndværker fremvise afskårne, gamle rør med isoleringsrester om sig. Få dage efter fandt man ud af, at der var asbest i isoleringen. Manden står på rådhusets parterre, hvorfra der er helt åbent op til resten af rådhuset.
»Det er svært for mig at forholde mig til. Men billedet er der da,« siger han.
Der er en trappe og en stor åbning direkte op til hjertet af rådhuset fra den etage?
»Ja, det understreger endnu mere vigtigheden af, at vi fremadrettet skal have fokus på, hvordan vi håndterer renoveringsarbejde.«
Jeg har også vist dig artiklen med asbestsagen i kapellet, hvor det også tyder på, at der ikke er lavet forundersøgelser?
»Jeg kender ikke til sagen, men det er jo derfor, at det er magtpåliggende for mig at fortælle, at der fremadrettet skal være styr på det her. Jeg går planken ud og vil sammen med mine ledere få trumfet igennem, at det sker.«
Hvis jeg var håndværker, hyret af jer til en opgave, som måske har været udsat for asbest, så ville jeg ikke være tilfreds med svaret: ”nu ser vi fremad”...?
»Du er med på, at når vi er ude i eksterne håndværkere, så er det ledelsen for håndværksvirksomheden, der er ansvarlig for medarbejderne?«
Det er jer, der skal fortælle dem, om de skal i gang med at arbejde i asbest?
»Det kan du tro, ja. Og alle professionelle håndværkere ved også godt, at der er risiko for asbest i ældre bygninger.«
De ved også, at bygherre har ansvar for at finde ud af, om der er asbest?
»Ja, lige præcis. Og en professionel vil jo også sige: ”Må jeg lige se den der forundersøgelsesrapport?” Er vi ikke enig om det?«
Måske. Jeg vil dog også tro, at man har stor respekt for, at Aarhus Kommune gør sit arbejde, lever op til sit ansvar og har styr på helt basale asbestregler?
»Det skal man også forvente. Det er også derfor, jeg ofrer ledelsesmæssige ressourcer på det her. Vi skal være en troværdig samarbejdspartner fremadrettet. Men jeg kan ikke gøre noget ved den mistillid, der er skabt bagudrettet. Jeg kan kun have fokus på at sikre, at vi får opbygget tilliden til, at vi gør det på en ordentlig måde. Som vi skal.«
Skræmmende perspektiv
Tyge Wanstrup tiltrådte 1. april som chef for Aarhus Ejendomme. En ny afdeling under Teknik og Miljø, hvor man har slået kommunens enorme bygningsmasse - hele 2,6 millioner kvadratmeter - sammen, så det er administreret af én forvaltning.
Det vil sige, at han ikke bare har ansvar for rådhuset, men også skoler, haller, plejehjem, bosteder, daginstitutioner og meget, meget andet.
Så det store perspektiv og det oplagte spørgsmål i asbestsagen er:
Hvis asbest ikke bliver håndteret ordentligt på rådhuset - kommunens mest profilerede bygning - hvordan er det så håndteret alle de andre steder?
»Vi kan ikke dokumentere, at det er foregået ordentligt på rådhuset. Men det er jo et stort spørgsmål, du stiller. Jeg nødt til at sige til dig, at det er rigtig svært som nyetableret afdeling at tage ansvar for, hvordan det er håndteret mange år tilbage. Det er svært nok med rådhuset, og det bliver jo endnu sværere med enkelte skoler og institutioner. Hvad skal vi gribe i og gøre med skoleledere, der for 10-15 år siden satte gang i renoveringsarbejder i deres ventilationsanlæg uden at orientere nogen? Det er en umulig opgave. Det er bare for at være direkte. Det er totalt umuligt at finde ud af.«
»Når jeg kan konstatere, at vi ikke er dygtige nok til at dokumentere vores arbejde, så kan det også halte alle mulige andre steder. Derfor er det mig også magtpåliggende, at vi fremadrettet begynder at håndtere det korrekt. Det med, hvor stort og hvor meget ansvar man skal tage i forhold til fortiden, er en uoverstigelig opgave. Både økonomisk og ressourcemæssigt. Derfor er det så vigtigt, at der fremover ligger en forundersøgelse og en chefgodkendelse, når vi begynder projekter på en skole, et plejehjem eller lignende,« siger Tyge Wanstrup.
Men du mener, at I har overholdt loven?
»Vi har retningslinjer om, at forundersøgelser skal foretages. Det er dokumentationen, det kniber med. Selvfølgelig går vi ikke ud og laver noget, som ikke er i overensstemmelse med loven. Vi har ikke gjort tingene godt nok. Det kan gøres bedre, og det garanterer jeg, at det bliver fremadrettet.«
Ny ordning på vej
Allan Leegard fra BAT-Kartellet lægger ikke skjul på, at historier som denne fra Aarhus frustrerer ham. Men han glæder sig til gengæld over, at der fra statsligt hold er kommet større fokus på asbest.
Det skyldes blandt andet, at ny data viser, at der kan være fire gange så mange dødsfald på grund af asbest, end man tidligere antog. Således kan de årlige danske dødstal løbe op i 1.300 personer.
Derfor har Christiansborg fra 2025 indført en autorisationsordning, som medfører øget kontrol, større faglighed omkring asbest og mere uddannelse i håndteringen.
»Men det ikke hjælper på, hvis man snyder på vægten med forundersøgelserne. Så har vi fortsat et problem. Derfor peger vi som organisation på, at vi stadig mangler en totalregistrering af asbest i Danmark og en plan for at fjerne det. Vi ser jo fortsat mange, mange mennesker hvert eneste år, der dør af asbestrelaterede sygdomme. Langt flere end der dør i trafikken. Det er katastrofalt, at man ikke har taget det mere seriøst.«
Teknik og Miljø forventer at have undersøgelsen af de 35 renoveringsprojekter på rådhuset i hænde i slutningen af april.