Hun har en mission: »Jeg kender ingen virksomheder der ikke gerne vil spare penge«

I fagforeningen Danske Psykomotoriske Terapeuter undrer de sig over, at de er den eneste faggruppe med en sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse med direkte patientkontakt, der ikke har en autorisation, som for eksempel ergo- og fysioterapeuter har det.

33- årige Louise Damkjær fra Ebeltoft blev uddannet psykomotorisk terapeut fra VIA University College i Randers for to år siden, og hun mener, at behandlingsformen, udover at skabe balance for det enkelte menneske, også kan gøre en markant forskel i forhold til virksomhedernes store udgifter til sygefravær.

»Stress og udbrændthed rammer flere og flere medarbejdere, og det koster virksomheder og samfundet millioner af kroner. Jeg kan ikke pege på, hvorfor det går den vej, men jeg kan pege på, hvordan psykomotorisk terapi kan hjælpe,« siger hun.

Det kræver dog, at metoden anerkendes på lige vilkår med andre og lignende uddannelser.

»Helt personligt tror jeg, at den ikke rigtigt tages alvorligt, fordi den tidligere gik under navnet afspændingspædagog. Men det er ikke pædagogisk arbejde, vi laver. Det er terapeutisk og med god evidens for at kunne hjælpe folk med netop nogle af de, ja - jeg vil kalde dem folkesygdomme, vi ser lige nu.«

Fagforeningen fik i 2022 afslag på at få faget autoriseret. De kæmper dog videre i et samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed, og imens forsøger Louise Damkjær at få udbredt viden om, hvad psykomotorisk terapi kan bruges til.

Balance mellem hoved og krop

Hun startede sin egen virksomhed, DamkjærPMT, i 2023 med behandlerpraksis i eget hjem i Ebeltoft.

»Det, psykomotorikken kan, er at skabe en balance. En fysisk balance mellem krop og hoved. Vi har generelt en befolkning, der er ekstremt præget af stress, og lige der synes jeg faktisk, vi har vores plads.«

Terapien er en afspændende behandlingsform, som går ind og hjælper klienten med at få redskaber til at afspænde muskulaturen og ikke mindst et kompas til at regulere nervesystemet.

Et ureguleret nervesystem kan give symptomer som muskel og -ledsmerter, søvnforstyrrelser, angst, irritabilitet og nedsat koncentrationsevne, forklarer hun.

»Nervesystemet er jo sådan indrettet, at det er det, der giver os alle de her signaler, både ude fra kroppen af, hvis man for eksempel slår en tå, men også inde fra hovedet af i form af tanker, der sender en masse signaler ud i kroppen. De tanker kan manifestere sig som stress og angst, men det er ikke nok at behandle tankerne.«

Psykomotorikken arbejder altså med hovedet igennem kroppen

»Man kan kan sige, når hvis man vælger at gå til psykolog, så er det fordi, man vil tale om tingene. Hvis man går til fysioterapeut eller kiropraktiker, så er det fordi, man gerne vil fikse et bestemt område i kroppen. Vi arbejder med både hoved og krop på en gang ud fra en holistisk tilgang til, at tingene hænger sammen.«

Invester i personalepleje

Psykomotorisk terapi er ifølge både Louise Damkjær og fagforeningen en oplagt behandlingsform ved varige smerter, stress, angst, depression og søvnbesvær. Behandlingen består af et tæt sammenspil mellem manuel behandling, samtaleterapi og øvelser, som implementeres i hverdagen.

Og det er netop den sidste del, der gør det relevant for virksomheder at indgå et samarbejde med psykomotorikere, mener Louise Damkjær i hvert fald

»Det kan være små øvelser, som medarbejderne kan bruge i hverdagen, som kan hjælpe med til at regulere nervesystemet, som er alfa og omega for, hvordan både vores krop og hoved har det. Ganske få ting kan gøre en forskel. Min oplevelse er, at medarbejderpleje i dag handler mindre om, hvad der er i lønningsposen, og mere om, hvordan vi kan få et godt arbejdsmiljø og finde den rette work-life balance.«

Flere og flere kan se fidusen i at tænke krop og hoved sammen, siger hun, og henviser til, at virksomheder for eksempel tilbyder træning i arbejdstiden.

»Det er en god ide, men her har psykomotorikken virkelig også noget at tilbyde. Det kan for virksomhederne være en investering i medarbejdernes trivsel, der kan vise sig gavnlig på den økonomiske bundlinje. Og jeg kender ingen virksomheder, som ikke ønsker at spare penge.

Hun understreger:

»Min mission er ikke, at de skal tjene flere penge. Min mission er, at de skal prioritere medarbejderne og deres trivsel. På den måde kan de fastholde dem og forbedre arbejdsmiljøet, og det giver jo i sidste ende gladere og mere effektive medarbejdere.«