Stort skovområde styrter langsomt mod afgrunden - Nyt studie advarer om flere jordskred i fremtiden

De er både spektakulære og skræmmende.

Jordskreddene.

Dem, der kan trække både jord, træer og bygninger ned i afgrunden.

Som oftest ender jord og træer i havet – tænk Stevns Klint. Andre gange bliver det for alvor farligt. Skrækeksemplet her er Vejle, hvor tonsvis af jord væltede ned over private ejendomme og togbaner.

På grund af klimaforandringer stiger risikoen for danske jordskred stiger i fremtiden

Det viser et nyt studie af skredaktivitet i Vejle, foretaget af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Hvorfor er det relevant for os på Djursland, tænker du måske?

Det er det fordi Danmarks største landskred ligger netop på Djursland.

Nærmere bestemt i Rugaard Sønderskov.

Bygherrens mareridt

Det er ikke så lidt jord, der skrider i Rugaard Sønderskov.

Selve skreddet er 1300 meter bredt og går cirka 45 meter ind i landet. Dermed er der cirka 32 hektar jord, der flytter sig 15 centimeter om året.

Det svarer til et område på størrelse med Aarhus Ø.

Alligevel er det ikke noget, der er årsag til de store bekymringer, fortæller biolog og seniorkonsulent for biodiversitet & geologi hos Nationalpark Mols Bjerge, Jens Reddersen.

»Det er jo, som det er. Ude på Rugaard Gods ved de sandelig godt, at der skrider noget af deres bøgeskov ned på stranden og i havet. Der må man nogle gange kravler over væltede træer som gæst. Sådan er det, og sådan har det altid været.«

”Hullerne” som skredet ved Rugaard Sønderskov hedder, er en del af nationalparken. Under området ligger det, som kaldes plastisk ler.

Denne jordtype reagerer på tryk ved at udvide sig eller trække sig sammen.

»Det alle bygherrer frygter at finde i undergrunden. Når det bliver vandmættet, kan det begynde at flyde og skride«.

Den plastiske ler skrider ikke bare ligesom såkaldt smat ler, der skrider jævnt. Det skrider i terrasser, forklarer Jens Reddersen.

»Ligesom, hvis du forestiller dig sådan nogle risdyrkningsmarker Japan, der ligesom er udgravet i terrasser. Jordfladen i terrassen kan godt være vandret, men ovenfra kommer der et ordentligt skred med jord og træer. Det kan man se inde i skoven.

Et besøg værd

Det store spørgsmål er selvfølgelig om det er farligt.

Det korte svar er nej.

»Det er noget, der ligeså stille skrider. Man skal aldrig sig aldrig, men jeg har aldrig hørt om folk der er gået en tur i skoven, og så er det pludselig rykket to meter. Jeg vil dog sige, at man i al almindelighed nok skal undgå at færdes derude under et skybrud,« siger Jens Reddersen.

Samtidig fremhæver han, at plastisk ler er noget man både kan sidde fast i og komme af op.

»Man kan hurtig miste en gummistøvle, men det er på det niveau. Det er ikke sådan, at man pludselig bliver opslugt af en mur af jord og bliver suget ud i havet.«

En anden faktor der gør, at landskreddet ikke er farligt som sådan, er, at det ikke er i nærheden af bebyggelse, som f.eks. i Vejle.

»Fra et skred starter i skoven til det ender i vandkanten kan der gå 30 år, men man har kunne se de senere år, at der sker ekstra meget. Det har selvfølgelig noget med nedbørsmængder og klima og gøre. Det er mere synd for Rugaard Gods og den smukke skov, for der er faktisk nogle smukke og unikke planter i skoven. Vi har nogle af nationalparkens absolut største bestande af blå anemoner og en hel masse andre arter. Netop fordi de er knyttet til kalkrigt ler.«

Derfor mener han også, at området er et besøg værd.

»Det er jo ikke en kæmpe turistattraktion, men man kan gå helt legalt ad skovvejen i Rugaard Sønderskov, og der kan man man ikke undgå at se det, hvis man går ind i skoven i nærheden af kysten. Det er jo et meget stort kystskred. Der skal man ligge mærke til, at man kan se de her mærkelige terrasser fyldt med anemoner og med stejle nøgne vægge bag. Det er ganske spektakulært.«