Fortsæt til indhold

»Det føles som det vilde vesten«: Beboerne vil gerne have solceller - bare ikke i baghaven

Hvor går grænsen mellem at støtte den grønne omstilling og at beskytte sit lokalområde? Det spørgsmål ulmer i Mesing.

Samfund

Ikke i min baghave.

Hver gang solcelle- og vindmølleprojekter skyller ind over et nyt lokalområde, følger lokal harme og modstand ofte i kølvandet.

Argumentet for projekterne er ”den grønne omstilling.”

Køber man ikke den præmis, er sagen simpel: vi skal ikke have sol- og vindenergi. Køber man derimod præmissen, bliver det hele lidt mere besværligt.

For er man så imod selve projektet eller kun imod placeringen?

Fænomenet har fået tilnavnet NIMBY-effekten. NIMBY er et akronym for ”not in my backyard,” og det indeholder den medbetydning, at man egentlig ikke er imod et projekt i sig selv, men kun er imod det faktum, at det skal opføres i ens lokalområde.

Når det kommer til solcelledebatten, er det et udtryk, der ofte dukker op.

Men hvis danskerne vil den grønne omstilling, kræver det så ikke, at man er villig til at ofre noget?

Hvorfor lige her?

I kølvandet på Skanderborg Kommunes offentliggørelse af de 16 foreslåede solcelleprojekter i kommunen, gik det op for de lokale, at de kunne blive naboer til en solcellepark.

Derfor stiftede man 11. oktober 2024 Borgergruppen mod Energipark Mesing.

»Vi har travlt, for vi har kun en måned til at påvirke beslutningen,« forklarer talsmanden for gruppen, Henrik Schmit, som håber, at kommunen vil prioritere andre projekter, når Skanderborg Kommune afholder møde om sagen den 20. november.

Ifølge Schmit er der mange årsager til borgergruppens modstand.

For det første fremhæver han manglende forståelse for, at Danmark har brug for så meget grøn energi.

»Hvis alle de projekter, der er på tegnebrættet, bliver realiseret, vil det kunne dække strømforbruget for mange flere husstande end Danmark reelt har behov for.«

Schmit og borgergruppen stiller sig også kritisk over for Skanderborg Kommunes proces.

»Det føles som det vilde vesten,« siger Schmit og tilføjer, at kommunen burde have været langt mere grundig i sin proces.

Placeringen af selve solcelleanlægget vækker også bekymring.

For Henrik Schmit og de øvrige modstandere er et af de største problemer, at projektet vil ændre landskabet omkring Mesing Kirke og de omkringliggende områder.

»Vi vil ikke have en solcellepark som nærmeste nabo til kirken. Der er ingen, der har lyst til at blive begravet med udsigt til en energipark.«

En anden udfordring er områdets bakkede terræn, der gør det svært at skjule anlægget bag beplantning.

Ikke »enten-eller«

Henrik Schmit understreger, at en stor solcellepark kan påvirke tilflytning og bosætning negativt.

»Det kan skabe en negativ spiral, hvor færre flytter til, og det kan i sidste ende få konsekvenser for skolen og landsbylivet.«

Men har man ikke som borger et ansvar for at bidrage til den grønne omstilling?

»Vi har solceller på taget og elbiler i garagen. Vi er ikke imod grøn energi, men vi ønsker mere indflydelse på, hvor og hvordan projekterne bliver gennemført.«

Claus Nørbjerg Søndergaard fra Copenhagen Energy, som står bag solcelleprojektet, forsvarer i et skriftligt svar til Uge-Bladet Skanderborg placeringen i Mesing.

Ifølge Søndergaard er der taget hensyn til en række faktorer, herunder fraværet af planlægningsmæssige bindinger, nærhed til tilslutningspunkter og tekniske forhold i området.

»Når vi screener for placeringer, handler det om at finde det bedst egnede sted, og her ser vi Mesing som et optimalt valg.«

Han fremhæver, at dialog med lokalbefolkningen er vigtig for projektet, og han understreger, at borgerne stadig kan få indflydelse.

Han tilføjer, at Skanderborg Kommunes ramme omfatter en borgerinddragelsesproces, der skal sikre, at projektet bliver så lokalt forankret som muligt.

Men hvorfor ikke placere solceller på industrielle tage eller langs motorvejene, lyder spørgsmålet gang på gang, når et nyt projekt dukker op.

Henrik Schmit nævner professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet, hvis udtalelser ofte bliver fremhævet i debatten, da han flere gange har udtalt, at tage på industribygninger alene vil kunne dække Danmarks behov for solenergi.

Ifølge Schmit er svaret enkelt.

»Det handler om penge. Det er billigere at opføre anlæg på åbent land end på tage.«

Copenhagen Energy medgiver, at der også kan være udfordringer ved at udnytte tagflader og motorvejsstræk.

»Det er ikke et spørgsmål om enten-eller, men både-og. Motorvejsstræk omkring Østjyske Motorvej er desuden udlagt som negativområder for energianlæg, hvilket umuliggør placering dér.«

Debatten om solcelleanlægget i Mesing afspejler en bredere udfordring, som mange lokalsamfund står overfor i Danmark.

Hvordan kan man balancere hensynet til den grønne omstilling med behovet for at bevare lokale værdier og landskaber?

For Henrik Schmit og Borgergruppen mod Energipark Mesing er svaret klart.

»Skanderborg Kommune må tage mere ansvar for sine borgere og sikre en mere gennemsigtig og proportional proces.«

Copenhagen Energy ser det dog som et spørgsmål om nødvendighed.

»Hvis vi skal nå de kommunale og nationale mål, skal vi bruge forskellige typer arealer, både tagarealer og åbne landskaber,« siger Claus Nørbjerg Søndergaard.