Fortsæt til indhold

Er rådhusansatte blevet udsat for asbest? Undersøgelse trækker ud i månedsvis

Teknik og Miljø har rigtig svært ved at dokumentere, at asbestarbejde på rådhuset er udført efter reglerne.

Samfund

De ansatte på Aarhus Rådhus og de interesserede byrådspolitikere har måttet vente længe på at få svar på, om de gennem årene kan være blevet udsat for asbest. Og de må vente lidt længere endnu, siger Teknik og Miljø.

Forvaltningen igangsatte i april en ekstern undersøgelse ved Dansk Miljørådgivning. Det skete, efter Din Avis Aarhus Onsdag i 2023 og 2024 i en lang række artikler afslørede problemer med asbest på rådhuset - og ikke mindst håndteringen af den ved renoveringer og byggerier.

Først skulle rapporten være afleveret i samme måned. Så blev den udskudt til efteråret. Nu bliver det i »vinteren 2024/2025«, siger Teknik og Miljø til Enhedslisten, som har spurgt, hvor den bliver af.

»Vi må på det skarpeste kritisere, at det skal tage mere end et halvt år at få undersøgt, hvad der gik galt i asbestskandalerne på rådhuset,« siger Solveig Munk (EL).

Undersøgelsen skulle granske mindst 35 projekter på rådhuset siden 2007 og vurdere, om folk har været udsat for det kræftfremkaldende byggemateriale, fordi reglerne for håndtering af asbest ikke er blevet overholdt.

Meget i avisens afdækning tyder nemlig på, at det har været et problem. I hvert fald kunne Teknik og Miljø ikke fremvise dokumentation for bl.a. de lovpligtige forundersøgelser for miljøfarlige stoffer, der skal laves, før man går i gang med projekter i et gammelt hus.

»Vores dokumentation halter. Det er dog ikke ensbetydende med, at ting ikke er lavet,« forklarede Tyge Wanstrup, chef for Aarhus Ejendomme i april.

Bestyrket mistanke

Teknik og Miljø forklarer til Enhedslisten, at de mange udskydelser blandt andet skyldes, at man har vurderet det nødvendigt at foretage interviews af medarbejdere, rådgivere og hyppigt anvendte entreprenører i den 14 år lange periode.

Derudover har man opdaget, at der er blevet journaliseret »sporadisk« og i forkerte systemer.

»Forvaltningen har haft svært ved at finde materiale, som kan dokumentere, hvilke eventuelle miljøscreeninger, prøver, håndteringer og afhjælpninger, der har været foretaget,« står der i svaret.

Dét finder Solveig Munk, der er formand for Teknisk Udvalg, stærkt kritisabelt.

For i 2018 indskærpede Kammeradvokaten overfor Teknik og Miljø, at forvaltningen skulle blive bedre til at journalisere relevant materiale. Det havde man nemlig ikke gjort i forbindelse med en stor skandalesag omhandlende korruption og dårligt arbejdsmiljø.

»Forvaltningen og kommunen altså forpligtet til at dokumentere tingene og føre protokol for medarbejdere, der har med asbest at gøre, så de og andre i bygningen ikke udsættes for sundhedsfare. Der er nøje retningslinjer for det, så der er jo tale om grove pligtforsømmelser,« konstaterer Solveig Munk.

Hun kalder svarene fra Teknik og Miljø for »rystende læsning«.

»Fordi det bestyrker mistanken om, at brugere af rådhuset, og særligt de, der har arbejdet med asbest, har været udsat for sundhedsfare ved indånding af asbestfibre.«

Selvom hun ikke ved, hvad undersøgelsen vil konkludere, så har udvalgsformanden alligevel nogle klare forventninger.

»Vi forventer, at den vil give svar på, hvorfor kommunen ikke har taget sit ansvar som bygherre alvorligt. Det er et svigt, som vi frygter har været generelt udbredt i kommunen, når det gælder projekter med asbestrisiko. Vi forventer derfor, at der udpeges ansvarlige for pligtforsømmelserne, at der drages konsekvenser for det, og at ofrene gives erstatning og oprejsning.«