Aarhus Letbane får voldsom kritik: Et år siden, man fandt fejl, der har ført til kaos

4. marts 2025 så en togfører, at der kom gnister ud af et letbanetog. Aarhus Letbane kunne koble episoden med en afsporing i august 2024 og konkludere, at fejlen i begge tog var en skævvreden magnetskinnebremse.

Et år senere står Aarhus Letbanes passagerer stadig tæt og må døje med mange aflysninger, og i Lisbjerg er et stop fortsat nedlagt.

Et år senere har Trafikstyrelsen stadig ikke modtaget den dokumentation, Trafikstyrelsen skal bruge for at sikkerhedsgodkende Aarhus Letbanes løsning på problemet. Inden det sker, må fem Variobahn-tog, der er blevet trukket ud af drift, ikke køre igen.

Det får nu flere byrådspolitikere til at kritisere Aarhus Letbane og bede om en redegørelse i By-og Planudvalget i Aarhus Kommune.

»Det er en skandale og helt uden sidestykke, at man ikke i løbet af et år er lykkedes med at få togene ud at køre igen. Man har end ikke fremsendt de dokumenter, Trafikstyrelsen skal bruge. Det er mig komplet uforståeligt, og det råber jo til himlen. Passagererne lider under det her hver eneste dag. Det er hamrende vigtigt, at man kan stole på den kollektive trafik. Det har også enorme økonomiske konsekvenser, og Aarhus Letbane er i forvejen presset på økonomien,« siger byrådsmedlem og medlem af By-og Planudvalget samt folketingskandidat, Gert Bjerregaard (V).

Han er ikke i tvivl om, hvem der har ansvaret for den aktuelle situation.

»For mig at se kan Aarhus Letbane ikke tørre ansvaret af på nogen. Det pålægger Aarhus Letbane og dens bestyrelse. Den siddende bestyrelse har ikke handlet stærkt og hurtigt nok, og man må forvente, at rådmand Nicolaj Bang tager taktstokken, så togene kan komme ud at køre,« siger han.

En Aarhus-historie

De Konservatives Peter Sporleder mener, at det er pinligt, at de fem Variobahn-tog stadig holder parkeret i en garage i stedet for at være ude at køre.

»Det virker helt håbløst. Det er sådan en Aarhus-historie, og det er en lille smule bekymrende, at vi ikke bliver orienteret om en situation som denne,« siger han og fortsætter:

»Ansvaret er hos Aarhus Letbane. Vi har en direktør i Aarhus Letbane, og det er hans ansvar at få det løst, når tingene ikke fungerer. Et helt år er for lang tid. Rigtig mange er afhængige af letbanen, og vi har alt for mange problemer med den.«

Byrådsmedlem for Danmarksdemokraterne Jakob Søgaard Clausen, der er nyt bestyrelsesmedlem i Aarhus Letbane, er heller ikke imponeret.

»Det er uforståeligt, at det skal tage så lang tid at få togene ud igen. Det har været et langt og trælst forløb, og det er ikke tilfredsstillende, for det har nogle ret store konsekvenser for driften, og ikke mindst i Lisbjerg er de mildest talt rigtig trætte af det. I sidste ende er det et ledelsesansvar at sikre, at vi har tog, der kan køre, men det står ikke klart for mig, om det kunne være løst hurtigere,« siger han.

Jakob Søgaard Clausen er også medlem af By-og Planudvalget og ønsker som Gert Bjerregaard at tage sagen op i udvalget. Han påpeger desuden, at Aarhus Kommune også burde være træt af det nedlagte stop i Lisbjerg, da hele byudviklingen af Lisbjerg er bundet op på, at der er en letbane.

Aarhus Letbane: »Vi gør vores bedste«

Socialdemokratiets medlem af By- og Planudvalget Kristian Sommer er enig i, at den lange proces er problematisk, men han mener ikke, ansvaret for miseren kun tilfalder Aarhus Letbane.

»Vi har et ansvar for, at ledelsen leverer den service, man skal. I sidste ende er det et politisk ansvar, at letbanen kører, som den skal, og hvis nogle af mine kollegaer rejser en kritik af letbanen, så rejser de også en kritik af sig selv for ikke at have handlet. Jeg har tillid til, at dem, der arbejder med det til dagligt, gør det så godt, de kan,« siger han.

Aarhus Letbanes direktør Michael Borre erklærer sig enig i, at det har taget for lang tid at få løst problemet med magnetskinnebremserne.

»Vi følger den proces, der er lagt frem for, at vi kan få de fem tog ud at køre igen. Jeg refererer til bestyrelsen, der løbende er orienteret om situationen,« siger han.

Bestyrelsesleder i Aarhus Letbane Mie Krog er »heller ikke tilfreds med situationen.«

»Vi gør vores bedste og arbejder sammen med den daglige ledelse om at få løst det her bedst muligt og hurtigst muligt med fuld fokus på sikkerhed,« siger hun.

Dette medie har været i kontakt med rådmand for Teknik og Miljø og bestyrelsesmedlem i Aarhus Letbane Nicolaj Bang (K) for at få en kommentar til sagen. Han henviser dog til Mie Krog.

Ifølge letbanedirektør Michael Borre afventer man aktuelt en afgørelse fra en assessor, der skal godkende Aarhus Letbanes forslag til at løse problemet med magnetskinnebremser. Derefter kan Aarhus Letbane sende den relevante dokumentation til Trafikstyrelsen, lyder det.

Hvis Trafikstyrelsen godkender den løsning på problemet med magnetskinnebremser, som Aarhus Letbane anbefaler, skal ændringen implementeres på alle 14 Variobahn-tog, så togene til sidst er konfigureret ens, oplyser Michael Borre.