Flere år før første spadestik: Aarhus Vand har fyret en halv milliard kroner af på megaprojekt

Ifølge planen går der fortsat to-tre år, før etableringen af Aarhus’ nye renseanlæg ved Tangkrogen overhovedet kan gå i gang.

Alligevel har det kommunale vandselskab, Aarhus Vand, haft betydelige udgifter til megaprojektet Aarhus Rewater.

Det fremgår af en aktindsigt i udgifterne, som avisen har søgt.

Indtil videre beløber udgifterne sig til hele 461 millioner kroner, hvoraf størstedelen af pengene er brugt på rådgivere og konsulenter.

Det svarer til syv procent af det samlede budget - allerede før første spadestik. Men ifølge vandselskabets projektdirektør Andrew Ferguson Dunn er det som forventet.

»Det er et stort beløb, men i forhold til projektøkonomien og budgettet på 6,65 milliarder kroner er det nok i nærheden af, hvad man kunne forvente. Det er ikke helt skævt.«

»Vi er helt med på, at når det beløb kommer i avisen, så vil mange måske undre sig, men vi spiller med åbne kort, står ved beløbet og forklarer gerne, hvordan tingene hænger sammen,« siger projektdirektøren, der kom til Aarhus Vand fra det rådgivende ingeniørfirma Niras 1. december 2025.

Da han overtog direktørstolen, overtog han også et projekt med mange år på bagen.

Hele 12 år er det siden, at Aarhus Byråd besluttede at gå i gang med Helhedsplan Tangkrogen, der omfattede fremtidens renseanlæg. Et anlæg, der er essentielt for byen, da de gamle anlæg i Marselisborg, Viby og Åby synger på sidste vers og mangler kapacitet til det evigt voksende indbyggertal.

Den lange proces er hovedårsagen til, at budgettet gennem årene er næsten seksdoblet, og at udgifterne er store, forklarer Andrew Dunn Ferguson.

»Tid er jo penge, og når du strækker rådgivning over så lang en periode, så koster det,« fastslår han og forklarer, at strategien fra start har været at bruge rådgivere tidligt for at undgå fejl senere.

»Aarhus Vand er Danmarks næststørste vandselskab, men er jo ikke gearet til at håndtere et projekt af den her størrelse alene. Derfor er man er nødt til at alliere sig med professionelle samarbejdspartnere, og det har man gjort tidligt for at få det kvalificeret fra alle vinkler. Det løber selvfølgelig op.«

På de 12 år er der løbende kommet skærpede miljøkrav til, som anlægget skal imødekomme. Ligeledes blev den endelig placering ude i bugten øst for Marselisborg Lystbådehavn først besluttet af byrådet i juni 2025.

»Var arbejdet gjort på seks år i stedet, så havde beløbet også været mindre. Men det har taget 12 år af den ene og anden årsag, som har været ude af vores hænder.«

»Det vil vi ikke citeres for«

Undervejs i interviewet taler projektdirektøren flere gange lidt indforstået om »en super kompleks politisk proces«, uden at gå yderligere ind i det.

Vi, der ikke skal bekymre os om at gøre politikerne sure, kan dog uden omsvøb berette om skiftende træge byråd. Den politiske proces har været præget af nøl og fokus på andre vigtige sager så som havneudvidelsen, før der blev taget livtag med de nødvendige beslutninger om Rewater.

11 års usikkerhed om noget så basalt og vigtigt som placeringen af renseanlægget har blandt andet betydet, at Aarhus Vand nu står med en ekstremt stram deadline.

Er Rewater ikke klar til drift i 2036, kan Aarhus være nødsaget til at lukke miljøskadelig spildevand ud i naturen, ligesom der ikke vil være plads til nye indbyggere og virksomheder.

Kan jeg konkludere, at det er politisk nøleri, der har kostet jer dyrt?

»Det vil vi ikke citeres for,« siger Andrew Ferguson Dunn.

»Men tidslinjen er jo offentligt tilgængelig. Man har jo holdt forskellige muligheder åbne længe, hvor vi skulle arbejde med flere placeringer. Og deadlinen presser os. Derfor har vi skullet hyre en totalentreprenør ind fra start, for det skal gerne være sådan, at vi, den dag vi får tilladelsen, er klar til at starte gravemaskinen.«

»Vi står dog et godt sted nu. Projektet er godkendt af byrådet, VVM-processen er i fuld gang, og vi har været hele vejen rundt i forhold til undersøgelser og afklaringer. Så det beløb, der er brugt hidtil, er en investering, før de rigtig store penge begynder at rulle, når maskinerne går i gang. De kroner, vi bruger nu, er sparede kroner i sidste ende,« vurderer projektdirektøren.

Betyder den stramme deadline også en dårlig forhandlingsposition, når I skal hente priser hjem fra leverandører, der ved, at I er presset?

»Det korte svar er jo ja. Men vi arbejder med en tidsplan, hvor vi ikke vil have ryggen helt op mod muren. Vi har indbygget tid til en god udbudsproces og at stoppe det, hvis vi fornemmer, at en mulig samarbejdspartner tager overpris.«

Flere risikofaktorer

I det hele taget er der ingen garantier for, at budgettet ikke fortsat kan skride – for eksempel hvis man løber ind i en længerevarende oliekrise, recession eller inflation.

»Der er mange risici i sådan et projekt, men jo mere sikre vi er på projektgrundlaget inden byggestart, jo mere kan vi fjerne de største faktorer. Store, komplekse projekter som dette typisk skrider typisk, når man går for tidligt i gang med at bygge, uden at man har afklaret og afstemt hele projektgrundlaget.«

Projektdirektøren fremhæver det, han kalder »grænsefladerisici« som en stor ubekendt. Du kender det måske selv fra egne byggeprojekter. Malersjakket er hyret ind til at gøre det hele pænt, men tømreren er forsinket med sit arbejde, og så står der pludselig to håndværkere i hytten, som ikke kan komme i gang.

»Der bliver et hav af forskellige firmaer på byggepladsen, som skal være koordinerede. Det kræver timing, og det starter med et godt projektgrundlag. Der kommer store regninger her, hvis fem maskiner går i stå, fordi de skal vente på et andet firma. Så vi skal have ro og tid til nu at komme helt i bund med planlægning og detaljering af projektet, inden vi trykker på den store knap.«

Og så udgør det danske demokrati også en reel risiko.

Beskyt Havmiljøet i Danmark har været særdeles kritisk overfor, at der skal snuppes en del af Aarhusbugten for at realisere Aarhus Rewater, og tidligere på måneden klagede foreningen over Miljøstyrelsens tilladelse til råstofindvinding.

Den slags klagesager har lange sagsbehandlingstider, og udfaldet kan være svært at spå om.

I havde gerne været foruden klager?

»Uden tvivl. Jo mere strømlinet, vi kan gøre processen, jo bedre bliver projektet, og jo mindre forbrug har vi. Men vi anerkender jo også, at vi heldigvis lever i et demokratisk samfund, og det er nu en gang prisen.«