Tommy Bøgehøj har elsket ansvaret, indflydelsen og Ebeltoft: En lokalpolitiker træder af

Hvis man er tilflytter til Ebeltoft med en interesse for politik, kunne man tro, at Tommy Bøgehøj havde været i kommunal lokalpolitik i mange, mange år.

Det har han faktisk ikke. I hvert fald ikke direkte. Men sandheden er, at han sandsynligvis – som en tung erhvervsprofil i byen – allerede før sin første valgperiode havde fat i en række erhvervspolitiske tråde, der på væsentlige måder har præget Ebeltofts udvikling.

For først og fremmest er det dét, han er: en erhvervsmand med et skarpt blik for de muligheder, der opstår i krydsfeltet mellem erhverv, turisme og kultur – og for, hvad de kan betyde for Syddjurs og byen Ebeltoft.

Til dette kommunalvalg genopstillede han ikke. Derfor takker han nu efter eget valg af som lokalpolitiker for Det Konservative Folkeparti. Ved det netop overståede valg gik partiet i Syddjurs tilbage fra fem til tre pladser. To nye og en genganger blev valgt ind.

»Tre meget stærke kandidater, som jeg glæder mig til at følge og er helt tryg ved.«

Møde på Café Bageriet

Tommy Bøgehøj og hans hustru Annette kom til byen i 1990.

»Jeg er oprindeligt fra Gadbjerg,« siger han og udtaler det på klingende vejlensisk ’gaibjerg’ med et fladt a.

Han sidder ved spisebordet i deres sommerhus ved Holme uden for Ebeltoft, og 100 meter derfra bryder Kattegats bølger ind over stranden.

Han serverer lune kanelsnegle, han selv har bagt samme morgen og netop pyntet med nyrørt glasur.

»Det er tit mig, der laver mad herhjemme,« siger han til journalistens overraskelse.

Annette sidder i et af værelserne og ordner noget ved computeren. Af og til råber han ind til hende, for eksempel da han i interviewet bliver spurgt om, hvor længe de har været gift.

»Er det 43 eller 44 år, Annette?«

»Det er 42,« svarer hun.

De boede i Vejle dengang i 1990, da han fik to jobtilbud på én gang. Det ene var i Hadsund, det andet i Ebeltoft.

»Den dag vi kørte til Hadsund, var det regnvejr og trist, og hele hovedgaden var gravet op. Så så vi på hinanden og sagde, at her kunne vi ikke se os selv bo.«

Nogle dage efter kørte de til Ebeltoft.

»Solen skinnede, og Vigen lå der og bød os velkommen, da vi kørte ind i byen. Vi gik på Café Bageriet for at få en frokost, og der mødte vi de sødeste mennesker, der fortalte os om byen, og så var den beslutning taget.«

Jobbet, han fik, var ved Inter Profiles, som lå i den fabrik ved Færgehavnen, hvor Grobund i dag holder til.

Nogle år efter flyttede parret tilbage til Vejle, fordi Tommy igen blev headhuntet til et job, men de fortrød, og da Inter Profiles i 1998 blev solgt og de nye ejere tilbød ham jobbet som administrerende direktør, sprang han til.

Familien flyttede tilbage til Ebeltoft og købte hus i Skansebakken, hvor de har boet og levet et liv med tre børn og forskellige jobs lige siden. Huset solgte de først for nylig. Det er erstattet med dels sommerhuset i Holme og en lejlighed i byen med udsigt over Fregatten.

Egen virksomhed

I 2005 hørte han, at Ole Skotte Møller ville sælge sin virksomhed, Skomø, som også dengang, som den gør i dag, lå på Julius Kajus Vej her i Ebeltoft.

På det tidspunkt rejste han en stor del af ugens syv dage med sit arbejde.

»Det var jeg ved at være træt af, så jeg var frisk på et skift. Dengang var det andre tider. Der kunne man gå i banken og låne en hel del penge nemmere end man kan i dag, så det gjorde jeg, og så købte jeg Skomø.«

I Skomø A/S satte han sig som ejer og administrerende direktør.

Annette blev ansat som bogholder i firmaet.

»Det var underligt, for vi var vant til at se hinanden meget lidt, fordi jeg rejste så meget, men nu så vi hinanden hele tiden, både på arbejde og i fritiden.«

Det var nu kun en bonus, og de har kørt et stærkt parløb lige siden.

I 2016 solgte han virksomheden til en svensk koncern, men fortsatte som direktør i to år, hvorefter han fik rollen som bestyrelsesformand.

Udover sine egne andre virksomheder, Bøgehøj Invest A/S og flere ejendomsselskaber, er han i dag stadig investeret i det private, lokale erhvervsliv.

Han er medejer og bestyrelsesformand hos både Colombani, der importerer olivenolie og andre lækkerier, og GreenOil Standard, der sælger patenterede olierensningsanlæg i hele verden.

Begge holder til i Erhvervsparken i Ebeltoft, og begge er relativt nye og i vækst og med hver cirka 20 medarbejdere.

Herudover sidder han også som formand for Fregatten Jyllands bestyrelse.

I dag har Annette og Tommy tre børnebørn. Parrets fødder er godt og grundigt plantet i Ebeltoft, hvor hele familien ofte samles.

»Og så elsker vi at rejse, og det bliver der mere tid til nu, hvor jeg efter nytår ikke længere sidder i byrådet og skal passe udvalgsmøder. Det bliver dejligt.«

Indflydelse og ansvar

Tommy Bøgehøj, 66, blev valgt ind i byrådet i 2009.

Her sad han i første omgang i en enkelt periode, der endte lidt turbulent.

Det var nemlig her, han skiftede parti på grund af sagen om Maltfabrikken. Han kunne se mulighederne i at forvandle stedet til en kulturfabrik frem for at rive det ned og bygge seniorboliger.

Det kunne hans parti og bagland ikke, og det fik ham til at skifte til Borgerlisten, som tidligere borgmester Jørgen Brøgger havde stiftet.

Der var også tale om at bygge et milliondyrt, nyt rådhus i Rønde. Begge sager skabte decideret drama i byrådsgruppen.

»Tænk,« siger han.

»I dag kunne vi have stået uden Maltfabrikken, men med et stort, nyt rådhus i Rønde. Det viser bare, at det er vigtige beslutninger, vi træffer som politikere. Det er vigtigt, hvilken retning vi sætter.«

Han er stolt over, at det lykkedes, ikke for byrådet, men for byen og ihærdige borgere at skabe et vartegn som Maltfabrikken.

I medierne hed det, at han valgte ikke at genopstille for at få tid til sit arbejde.

»Narjh, det var nok en blanding. Jeg havde absolut travlt med min virksomhed, men det var også, fordi jeg ikke ville stille op, hvis det ikke var for de konservative.«

Han blev ved at være aktiv i partiet og valgte så at stille op igen og kom ind i 2017.

»Jeg savnede det. Man har en ret stor indflydelse på den lokale udvikling og får meget indsigt i, hvad der sker. Og så kan jeg godt lide at tage ansvar.«

Udviklingen af Ebeltoft har ligget ham meget på hjerte.

»Selvfølgelig arbejder vi for hele kommunen, men jeg har nok lagt lidt mere hjerteblod i sagerne om Ebeltoft. Derfor er det også vigtigt, at vi ved det her valg fik fire gode kandidater ind fra byen, for det er ikke lige meget. Da vi tog beslutningen om Maltfabrikken, var der syv. Hvis der havde været færre, var den ikke blevet til noget.«

Tak

Ud over den er han særlig stolt af at have haft en betydelig finger med i spillet omkring Ebeltoft i Udvikling.

»De første møder fandt sted på mit kontor på Skomø. Det var der, vi startede hele processen, men det er vigtigt at sige, at det siden da i overvejende grad er blevet drevet frem af de mange frivillige ildsjæle i byen. Det skal de have kredit for.«

Han er også tilfreds med at have sørget for, at kommunen opkøbte arealer langs med havnen som en strategi for senere at kunne råde over dem, når kysten skal klimasikres og byen skal udvikles.

Det er også derfor, at det er en sag i Ebeltoft, som han fortryder mest at have lagt stemme til.

»Jeg er ked af, at vi gav lov til at ændre lokalplanen for Hotel Ebeltoft Strand (Langhoff & Juul, red.), så de fleste værelser kunne blive til ferielejligheder. Det er grunden til, at vi i dag mangler et bynært hotel, og det er ærgerligt.«

»At vi traf beslutningen dengang, gør jo nyheden om, at Toppen, ejet af EBIC, nok bliver filmefterskole, endnu værre. Men problemet er ikke efterskolen – den løsning er fin. Problemet er, at vi tillod tidligere ejere at lave ferielejligheder i stedet for et hotel. Det skulle vi ikke have gjort, for nu har vi balladen.«

12 år i lokalpolitik blev det til sammen med flere lokale erhvervseventyr.

Han takker af, i hvert fald på det politiske, med følgende budskab:

»Først og fremmest tak for opbakningen. Siden jeg kom i byrådet i ’13 har Ebeltoft udviklet sig fra at være en færge- og industriby til at blive en af landets førende turistdestinationer i kultur og natur. Vi har gjort det godt. Men det betyder altså ikke, at man ikke kan drive erhverv i Ebeltoft. Den skrøne vil jeg gerne aflive, for det kan man absolut.«

Hans indflydelse på byen er det kun de færreste, der kan betvivle, og mon ikke han bliver ved lidt endnu. Måske en anelse mere i baggrunden, men stadig med byens bedste for øje.