Fido og Fugl er omdrejningspunktet i Anne Mette Trøjborgs nye børnebog om yoga. Anne Mette Trøjborg arbejder som ressourcepædagog i dagtilbud i Favrskov Kommune. Derfor er hun vant til at komme rundt i mange forskellige institutioner og arbejder blandt andet med børns motorik. Samtidig har hun taget en uddannelse i børneyoga. Både arbejdet og uddannelsen har inspireret hende til at skrive ”Fido og Fugls forunderlige rejse” om børneyoga, som nu er udkommet på Dansk Psykologisk Forlag.