En 30-årig mand endte i går morges i grøften, da han for sent opdagede at der var kø frem mod krydset Viborgvej/Møgelbyvej i Hammel. På grund af glat føre kunne han ikke nå at bremse, og derfor undveg han i stedet og havnede altså i grøften. Få minutter senere skete præcist det samme for en 33-årig kvinde i det samme kryds. Hun nåede dog ikke at undvige, og kørte derfor op bag i en bil med en 41-årig man bag rattet. Ingen kom til skade ved de to uheld.