Syddjurs Kommune fejrer alle nye 75 årige i kommunen med lagkage og et informationsmøde om et godt ældreliv efter de 75 år. Borgere som fylder 75 år i Syddjurs Kommune har fra 2015 modtaget et særligt brev i deres digitale postkasse. Det er en fødselsdagsinvitation fra kommunens sundhedskonsulenter om en festlig eftermiddag med små oplæg. Målet med eftermiddagen er, ud over at fejre de 75 årige, at give information om de mange tilbud som findes til ældre i aktivitetscentre, fra sundhedskonsulenterne og andre fagfolk, og fra de frivillige på området.