Den positive tendens med flere praktikpladser i Tradiums dækningsområde er fortsat hele 2015, viser en opgørelse fra skolen. Generelt er det gået frem på praktikpladsområdet hele sidste år. Inden for nogle fag går det faktisk så godt, at der nu mangler lærlinge. Det gælder blandt andet for elektrikere. Andre steder går det lidt mere trægt, for eksempel inden for detail og kontor, hvor skolen stadig må ty til skolepraktikken, fordi der mangler praktikpladser ude i virksomhederne.