Et østjysk boligselskab vil hjælpe kontanthjælpsmodtagere, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet. Det kan være med en nedsættelse af huslejen i en kortere periode.
Det siger udlejningschef Søren Christiansen fra boligselskabet Sct. Jørgen, der har afdelinger i både Favrskov, Silkeborg og Viborg.
 
Selskabet har ifølge DR Østjylland ansat en rådgiver, der vil se på borgerens eller familiens økonomi og finde ud af, om der er behov for en billigere lejlighed.