På lørdag 4. marts inviterer Kulturhuset til Kulturhusdag, hvor der er mulighed for at få tilfredsstillet sit lege gen og det er tilmed gratis – hele dagen

I år fejres Kulturhusdagen på Randers Bibliotek, Randers Kunstmuseum og Museum Østjylland under titlen ”Lyst til leg”,. Kulturhuset tilbyder et program fyldt med sjove og lærerige aktiviteter for børn og deres familier.
Man kan opleve menneskekroppe i kunstværket ”Connected Load” og selv lave kropsdele af genbrugstøj.

Man kan også høre en forrygende koncert med det musikalske stjerneskud Esben Kronborg eller lege som børn gjorde i gamle dage og gætte gamle legesager.

Kulturhusdagen sparkes i gang med tale af borgmester Claus Omann Jensen efterfulgt af tryllerier af Jesper Grønkjær, der er en tryllekunstner i særklasse. Derefter følger en lang række arrangementer rundt om i det store hus, hvor der er linet kulturelle lækkerier op for alle børn og deres voksne.

”Med Kulturhusdagen fejrer vi kulturens mange facetter, forårets komme og Kulturhuset som mødested og samlingspunkt for alle slags mennesker. I år er temaet ”Lyst til leg”, hvor hele huset forhåbentlig kommer til at summe, syde og lege med flere tusinde gæster, ” lyder det samstemmigt fra de tre intuitioner.

Kulturcaféen er åben hele dagen. Desuden kan der købes mad og drikkevarer i Den omvandrende Café.
Billetter til de to trylleshows udleveres ved indgangen 4. marts efter først-til-mølle-princippet.
Det er gratis adgang i Kulturhuset hele dagen.
Repræsentanter fra Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 vil være i Kulturhuset denne dag.

Fakta:
Kulturhusdag 2017 ”Lyst til leg”, lørdag 4. marts, kl. 10 – 16 i Kulturhuset Randers, Stemannsgade.
Se hele Kulturhusdagens program på www.kulturhusdag.dk