Camilla Dalby er gravid og derfor ikke til rådighed for Randers HK resten af denne sæson.

Håndboldspilleren og hendes kæreste bliver forældre til deres første barn i slutningen af april. Det skriver Randers HK i en pressemeddelelse.

“Det er kæmpestort og betyder selvfølgelig meget for mig. Og selvom jeg gerne havde fuldført sæsonen, så tror jeg på holdet og er overbevist om, at jeg kan returnere til banen i en bedre udgave af mig selv,” siger Camilla Dalby.