Da betjente fra Østjyllands Politi i går kl. 18.00 bankede på en dør på Stadfeldtsvej i Randers, var det med mistanke om, at der blev røget hash i lejligheden.

Da den 18-årige beboer åbnede, lugtede det da også af hash, og unge mand erkendte, at han havde røget et par joints med en ven.

Betjentene besluttede at ransage lejligheden, og det viste sig ifølge poltiet at den 18-årige havde gemt noget ecstacy i en højttaler.