Efter mere end 150 Superliga-kampe stopper Randers FC’s Mads Agesen karrieren til sommer, hvor hans kontrakt med Randers FC løber ud. Som en af de mest rutinerede og via sit hverv som anfører vil han i resten af sæsonen dog fortsætte med at gå forrest for at sikre, at klubben til næste år fortsat er at finde i det bedste danske fodboldselskab.

– Det bliver noget af en omvæltning at skulle i gang med noget andet, siger Agesen.