Der er stor optimisme blandt ledere i østjyske virksomheder.

En ny konjunkturundersøgelse fra Lederne tegner således billedet af et 2. halvår af 2018, der vil blive særdeles godt for det private erhvervsliv, både når det gælder økonomi og beskæftigelse.

Ifølge undersøgelsen, der er foretaget i samarbejde med analyseinstituttet YouGov, har 66 procent af lederne på de østjyske virksomheder en forventning om, at omsætningen vil stige i det næste halve år.