Flere lodsejere langs Skals Å er meget utilfredse med den nuværende vandløbsvedligeholdelse, som de vurderer er skyld i, at engene oversvømmes.
De efterspørger en anden grødeskæringsmetode kaldet Ålborg metoden.
Forvaltningen i Randers Kommune vurderer dog, at metoden ikke er anvendelig i Skals Å, da den forudsætter et vandløb, hvor der kan foretages hyppig grødeskæring, og hvor der er plads til at bibeholde vegetation langs bredderne. Derimod kan jordfordeling og såkaldte lavbundsprojekter i området være løsningen.