Desuden rykker Region Sjælland og Region Midtjylland op i risikoniveau 4 – det næsthøjeste – hvor Region Hovedstaden i forvejen er.
Sundheds- og Ældreministeriet har inviteret til pressemøde torsdag klokken 13.30 “om status på covid-19 i Danmark, herunder udvidelse af skærpede tiltag og restriktioner”. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
Torsdag formiddag har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) haft møde med Folketingets partier om situationen. Derefter holder han møde med borgmestrene i de berørte kommuner, som nu kommer på listen.
Siden onsdag har 38 kommuner været underlagt udvidede restriktioner. Nu bliver listen af kommuner større.
/ritzau/