Opfølgning, observation og samarbejde er nøgleord for den såkaldte Randersmodel.
Her samarbejder Regionshospitalet Randers og kommunerne i Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov om at give patienter med hofte- og lårbensbrud en bedre overgang fra hospitalet til kommunal pleje.
Det har styrket overlevelsesprocenten og mindsket antallet af genindlæggelser.
Fremgangsmåden er enkel: Den kommunale hjemmesygepleje ringer til hospitalet, hvis patienten har sygdomssymptomer.
Lynhurtigt afklares problemet og i mange tilfælde undgås genindlæggelse.
Nu anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed at flere kommuner og hospitaler lader sig inspirere af Randersmodellen.