Projekt van(d)vid – et kunstnerisk kunstigt rev ved Lyngsbæk Strand

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Jeg hæfter mig ved, at Nationalparkens chef ikke forholder sig til faktum i Karsten Kragh Sperlings og Erling Vestergaard Rasmussens åbne brev til byrådet. Så der måske behov for at gentage budskaberne:

· Der er ikke lokal opbakning til et kunstigt rev ved Lyngsbæk Strand

· Byrådet er blevet informeret om det modsatte, men informanten kunne åbenbart ikke spores

· Grundejerforeningernes bestyrelser har ikke mandat til tale på grundejernes vegne, for der er ikke medlemspligt af foreningerne

· Nu er byrådet informeret direkte og utvetydigt

Jeg er ikke i tvivl om, at budskabet vil blive taget meget seriøst. Som beslutningstager er det utilstedeligt ikke at modtage et gennemarbejdet og fuldt oplyst beslutningsgrundlag. Og det er dybt uprofessionelt, at nationalparken – viser det sig nu – ikke har været i direkte dialog med de, der bliver ramt af van(d)viddet.

Ud over at jeg bakker fuldstændig op om brevets budskaber, er mit synspunkt, at de, der vil naturen, nok skal finde den. Det kræver hverken projektmagere eller naturgøgleres mellemkomst.

Det er evident, at et kunstigt kunstnerisk rev ikke genskaber livet i Ebeltoft vig. Så der er intet element af miljø i det.

Et kunstigt rev skaber muligvis og med meget god vilje mere helårsturisme, men det forbedrer i al fald ikke havmiljøet under den nuværende ramme. Og rammen er jo den, at en ganske betydelig del af sommerhusene omkring vigen er ukloarkerede. Inklusive mit eget.

Jo mere helårsturisme, naturgøglerne pålægger os, jo større belægningstryk i udlejningssommerhusene, jo mere spildevandsudledning, jo mere iltsvind, jo mere havdød og dermed mindre for naturturisterne at kigge på. Projektet er med andre ord; en død sild. Turisterne kan i øvrigt ved egen kraft og langt mindre indgribende enten snorkle sig til synet af havørkenen eller fragte sig 30 km nordpå til Kattegatcentret i Norddjurs og faktisk se havmiljø i allerede veletablerede tunneler. Hvorfor så dette ødsle og konkurrerende nabobenspænd?

Hvis nationalparken virkelig skulle bidrage med noget til naturens bedste, så var det at bistå med puljeansøgninger og praktiske løsninger til hvordan den enkelte grundejer får råd til at udlede sit spildevand hensigtsmæssigt og lovmedholdeligt til offentlig velfungerende kloak. Det ville forbedre havmiljøet. Og så kommer de ægte naturelskere helt af sig selv. Stilfærdig, til fods og på cykel, som de altid har gjort. Uden behov for p-pladser, tunneler i tørskoet sutskoafstand fra bilen, gøgl og iscenesættelser. Uden at destruere et fuldt etableret sommerhusområde med massere af kulturhistorie og ikoniske huse. Men det kræver naturligvis mere benarbejde og færre skåltaler og pjank.

Vi tager lige kernebudskabet en gang til for nationalparkchefen:

Der er ikke lokal opbakning til et kunstigt rev ved Lyngsbæk Strand.«