Uha-da-da for en randrusiansk sports-weekend 28.-29. maj 2011. Randers HK-damerne tabte DM-finalen efter straffekastkonkurrence, og godt 24 timer senere var Randers FC halvandet minut plus tillægstid fra at redde livet i ligaen, men endte med degradering til 1. division, hvor Randers FC første gang skal i aktion 14. august på hjemmebane mod Vejle Boldklub KoldingNu siger alle i og omkring randrusiansk og kronjysk fodbold:- Vi skal tilbage i ligaen. Og det i første forsøg med virkning fra sommeren 2012.Som det var tilfældet efter den første Randers FC liga-nedrykning i sommeren 2005.Da var Randers FC tilbage i den bedste række i sommeren 2006 – få uger efter landspokaltriumfen over Esbjerg fB.Siden søndag den 29. maj 2011, hvor Randers FC med skuffende 2-2 mod Esbjerg måtte vinke farvel til landets bedste fodboldrække, er der sket mangt og meget på Viborgvej.Der er sagt farvel til trænerduoen Peter Elstrup og Allan Kuhn, der tog over efter fyringen af Ove Christensen. Klubmanden over dem alle i dansk fodbold, Peter Elstrup, er tilbage som talentchef og A+-træner, mens Kuhn er tilbage i AaB.