Et selvmål samt en verdensklasseredning fra David Ousted i Randers-målet blev dog udslagsgivende – og Randers FC snuppede dermed en 2-0 sejr samt tre livsvigtige point mod et Hobro-mandskab- der kampen igennem gik upåvirket til værks og også spillede sin chance mod et Randers-hold, der især i første halvleg spillede en fornærmende gang fodbold, der resulterede i forståelig pibekoncert fra små 4.300 struber, da de to hold gik til pause med uafgjort 0-0.I kampens første 45 minutter spillede Randers FC sig ikke frem til en eneste kvalificeret målchance – og et par frisparksforsøg som Hobros keeper tog sig sikkert af var alt, hvad favoritterne diskede op med.Omvendt var der flere gange bud efter scoring i den anden ende af banen, hvor Kasper Fisker allerede i kampens start var tæt på at bringe Hobro foran.Alexander Fischer kiksede en tilbagelægning – og Kasper Fisker knaldede fra tæt hold bolden på ydersiden af stolpen.Hobro fulgte op på den friske start med flere gode langskudsforsøg fra især Svenne Poulsen, der tydeligvis nød at være tilbage på sin gamle hjemmebane i Randers.Svenne Poulsen måtte dog i to omgange se David Ousted redde sine knaldhårde skudforsøg og som allerede nævnt gik de to jyske mandskaber til pause med uafgjort 0-0.Efter sidebyttet begyndte Randers FC langsomt, men sikkert at tilspille sig et overtag, og gæsterne fra Hobro blev efterhånden at trække sig længere og længere tilbage mod egen forsvarszone.Et uafgjort resultat ville stadig være yderst tilfredsstillende for Hobro, men med godt tyve minutter igen fik Randers FC så endelig nedbrudt gæsternes betonforsvar.Tidiane Sane fik lidt heldigt bolden med sig i højresiden og sendte et indlæg afsted med indskiftede Ronnie Schwartz der i første halvleg havde afløst en anonym Frank Kristensen i angrebet.Bolden nåede dog aldrig Ronnie Schwartz´ pande idet Hobros forsvarsfyrtårn Kian Christensen kom først til indlægget.Kian Christensens hensigt var tydeligvis at heade bolden ud til hjørnespark, men boldens retning stod ikke mål med hensigten og i stedet for en clearing sendte den uheldige Hobrospiller bolden i eget net.Tidiane Sane fik efterfølgende knus og kram fra medspillerne grundet det fine indlæg som altså resulterede i selvmål og en 1-0 føring til hjemmeholdet.Hobro kom efterfølgende en smule længere frem på banen – og med 10 minutter igen opstod kampens største chance.Hobros anfører sendte en perfekt bold ind i fødderne på Danilo Arietta, der dog på selve stregen måtte se David Ousted hive en klasseredning ud af ærmet som efterfølgende fortjent gjorde ham til kampens spiller.Redningen står tilbage som kampens absolutte højdepunkt ved siden af Oliver Feldballes fantastiske solotur der resulterede i kampen sidste scoring og afgørelse.Feldballe løb zigzag igennem både Hobros midtbane og forsvar og afsluttede sit sololøb med at sende svesken over den fremstormende keeper og ind i det tomme mål.Kampen var på det tidspunkt så tæt på sin afslutning at Hobro umuligt kunne nå at score to gange mod Randers FC og dermed var de tre hårdt tiltrængte point sikret.Forhåndsfavoritterne fik altså sejren og er igen tilbage i topstriden mens Hobro dumpede ned som nummer ni i tabellen.