Seneste afsnit i Historiejagten sætter spotlyset på fortællingen om Randerskredsen af Dansk Kvindesamfund og på det voksende krav om rettigheder for kvinder. 

Debatten om ligestilling, feminisme og opgør med kønsrollerne er højaktuel. Meningerne er mange, og den fælles kurs frem kan være svær at finde. Nu kan du i et netop udgivet podcastafsnit af Historiejagten, der er lavet af Museum Østjylland, få et historisk perspektiv på nutidens mangefacetterede kvindekamp og et input til den fortsatte debat.

Det seneste afsnit sætter spotlyset på fortællingen om Randerskredsen af Dansk Kvindesamfund og på det voksende krav om rettigheder for kvinder op gennem tiden.

Det er arkivar på Randers Stadsarkiv, Inger Lyngdrup Nørgård, der i podcastafsnittet ’Kvindebevægelsens første damer’ fortæller om kvindebevægelsen. Hun har en særlig interesse for kvinders historie og har gennem mange års forskning oparbejdet en stor viden om emnet.

Artiklen fortsætter under billedet

Det var i denne bygning, at Randerskredsen af Dansk Kvindesamfund blev stiftet i 1925. Højskolehotellet lå på hjørnet af Middelgade og Apotekerstræde. Fotoet er fra omkring 1915. Foto: Randers Stadsarkiv

»Hvilke muligheder og spændetrøjer har kvinder haft gennem historien alene på grund af deres køn? Det er interessant at dykke ned i,« siger Inger Lyngdrup Nørgård og fastslår, at der er sket en stor udvikling af kvinders rettigheder, position og ligestilling i de seneste 50 år.

»Vores bedsteforældres liv var uden tvivl langt mere ’kønnede’ med fastlåste kønsroller, end tilfældet er i vores liv i dag.«

En ny generation af kvinder

I det fjerde og nyeste afsnit af Historiejagten udfolder Inger Lyngdrup Nørgård og journalist Lene Grønborg Poulsen historien om den lokale afdeling af Dansk Kvindesamfund, Randerskredsen. Afdelingen blev oprettet i 1925 og fik hurtigt opbakning fra en stor medlemsskare. Livet i kredsen var præget af et festligt og kvindesagligt indhold, og man arbejdede især på at ’dygtiggøre kvinder’ i deres roller som husmødre.

»Men i løbet af 1970’erne voksede debatten om kvinders rettigheder og muligheder i samfundet, og efterhånden voksede en ny generation af kvinder frem. Kvinder, som ville noget andet og mere end de første pionerer i Dansk Kvindesamfund,« forklarer Inger Lyngdrup Nørgård.

Randerskredsens medlemstal faldt kraftigt, og der udbrød interne stridigheder om, hvad man i kredsen egentlig stod for. Resultatet blev, at Randerskredsen af Dansk Kvindesamfund lukkede i 1975, 50 år efter den blev oprettet.

Artiklen fortsætter under billedet

Det er arkivalier fra Randers Stadsarkiv, som ligger til grund for Inger Lyngdrup Nørgårds undersøgelse af Dansk Kvindesamfund, Randerskredsen. Efter lukningen blev alle kredsens dokumenter nemlig overdraget til Randers Stadsarkiv. Foto: Randers Stadsarkiv

Fokus på den gode fortælling

Museum Østjyllands formål er at gøre os alle klogere på nutiden – med udgangspunkt i historien. I Historiejagten deler museets faglige inspektører på skift ud af deres store viden om udvalgte historiske emner. Historikere, konservatorer og arkæologer har nemlig samlet en masse spændende viden gennem udgravninger, undersøgelser og forskning.

»Der er fokus på den gode fortælling i podcasten, men samtidig bliver du lidt klogere på historien og de tråde, som kan knyttes til i dag. Med det nyeste afsnit om kvindebevægelsen træder museet direkte ind i en højaktuel dagsorden om kønnets betydning i samfundet set fra museets historisk faglige perspektiv,« påpeger arkivar Mathilde Storvang, der er initiativtager til Historiejagten.

Find afsnittet på Museum Østjyllands hjemmeside, Spotify, Podbean, eller hvor du normalt henter dine podcasts.

Historiejagten er gratis.