”Her står jeg sammen med Verner Nielsen – han var skræddermester”, fortæller Jørgen Hviid.Billedet blev bragt i Din Avis onsdag 11. april, og det fik familien til at kontakte avisen.”Det er da en god ting at få registreret, de folk der var med, for historiens skyld”, siger han.Foran ham på bordet ligger et fotoalbum med masser af billeder af hans kammerater i modstandsbevægelsen – de er anført med navne og er lige til at gå til for Frihedsmuseet. Det er da også meningen, at de skal have dem.Jørgen Hviid var med i en sprængstofsgruppe på fem mand. De havde alle deres gang i roklubben, og det var der, de blev enige om at gøre en indsats for Danmark.