Region Midtjylland lægger som et forsøg op til at tage gebyrer på tre hospitalsafdelinger, hvis patienterne bliver væk fra en aftale. Men måske kommer ordningen også til at gå den anden vej så patienter kan se frem til en kontant gevinst, hvis sygehuset akut aflyser en planlagt operation.Region Midtjylland vil således nu overveje, om patienterne skal kompenseres.De tre afdelinger, hvor patienterne rammes af gebyrer er alle placeret i midt- og vestjylland. Regionen har endnu ikke lagt sig fast på beløbet, men i Region Syddanmark bliver det 500 kroner.