Konsortiet bag vinderprojektet består af entréprenørfirmaet Einar Kornerup – Jylland A/S med Friis & Moltke A/S som arkitekt og Grontmij A/S som ingeniørfirma.Borgmester i Randers, Henning Jensen-Nyhuus, sagde blandt andet:”Byggeriet af Nordtribunen påbegyndes medio september og forventes at være færdigbygget samme måned i 2013. Kommunen har bevilget 30 millioner kroner til projektet, der skal endeligt godkendes af Kultur- & Fritidsudvalget 21. august”, sagde Henning Jensen-Nyhuus på det åbne pressemøde.Randers FCs Jacob Nielsen, supplerede:”Når man ser sig omkring i landet kan man se, hvor meget et færdigbygget stadion betyder i Superligaen. For os har det været vigtigt, at vi ikke bare får et færdigt stadion, men en arena, der sammen med vores egne investeringer kan løfte kommunens investering via den bagbygning til tribunen, som vi sammen med 10 medinvestorer investerer 20-25 millioner kroner i – og det er et ganske godt udtryk for det fantastiske samarbejde, vi har haft med Randers Kommune.”Når arenaen står færdig om et års tid opfylder den alle internationale krav til eksempelvis landskampe, og vi regner med, at der til den tid vil være mulighed for cirka 10.000 siddepladser og 2.000 ståpladser”, lød det fra Jacob Nielsen.