Randers Bibliotek tilbyder at komme ud på blandt andet plejehjem med deres koncept ‘guidet fælleslæsning’. I Svaleparken har deltagerne været rigtig glade for det.

AF CECILIE BISGAARD

Der er helt stille i det lille lokale, mens læseguide Mai Kordelin Paulsen læser de første linjer af H.C. Andersens ’Den lille pige med svovlstikkerne’ højt.

»Det var så koldt. Det sneede, og det begyndte at blive mørk aften,« læser hun med en rolig og tydelig stemme.

Hun læser i et tempo, hvor alle kan være med. Rundt om hende sidder seks andre mennesker. Det er dem, der i dag deltager i Randers Biblioteks tiltag ’guidet fælleslæsning’.

Mai Kordelin Paulsen tager sammen med et par kollegaer rundt på flere af kommunens plejehjem, så beboerne, der måske ikke er så mobile længere, kan deltage i guidet fælleslæsning. I dag er hun i Svaleparken i Assentoft.

Forventer ikke noget

Undervejs i historien holder Mai Kordelin Paulsen to pauser, så de seks deltagere i dagens fælleslæsning kan snakke om historien.

»Det er vældig godt beskrevet. Det er uforståeligt, hun sidder der, og tøflerne er gået af. Det er så sølle alt sammen,« siger en af deltagerne, der hedder Jytte.

Snakken om den stakkels pige fortsætter. Det er ikke alle, der byder ind, men det er også okay.

»Guidet fælleslæsning skal være et lækkert rum at være i. Vi forventer ikke noget af noget. Nogen vil bare lytte, og det skal de have lov til,« forklarer Mai Kordelin Paulsen.

Artiklen fortsætter under billedet

»Guidet fælleslæsning skal være et lækkert rum at være i. Vi forventer ikke noget af noget. Nogen vil bare lytte, og det skal de have lov til,« siger Mai Kordelin Paulsen, der er litteraturformidler på Randers Bibliotek. Foto: Cecilie Bisgaard

Hun læser et stykke af historien, hvor pigen med svovlstikkernes hjem bliver beskrevet, højt igen.

»Per, hvad tænker en gammel vicevært som dig om det sted?« spørger Mai Kordelin Paulsen.

»Det er en fattig familie. Han beskriver forskellen mellem fattig og rig. Hun bliver behandlet rigtig skidt,« svarer han.

Skulle lige tænke sig om

Per Mouritsen er en af de mere faste deltage i guidet fælleslæsning i Svaleparken.

»Jeg blev opfordret til at deltage, men jeg skulle lige tænke mig om. Jeg har gået i drengeskole, og jeg var ikke det store emne der,« siger han med et smil på læben.

Men han er blevet glad for, at han valgte at deltage.

Artiklen fortsætter under billedet

Han troede egentlig ikke, det ville være noget for ham. Men Per Mouritsen er blevet rigtig glad for guidet fælleslæsning. Foto: Cecilie Bisgaard

»Jeg synes, det er spændende at være med i. Jeg kan godt lide at høre fortolkninger fra dem, der er her,« siger han.

Det er Vibeke Ballhausen, der har været fast inventar ved fælleslæsningerne, helt enig i.

»Det er dejligt at høre andres mening. Det er dejlige tekster, god refleksion, og jeg får lov til at give min mening til kende. Vi er ikke altid enige, men det er morsomt. Det er det, der gør det godt,« siger hun og fortsætter:

Artiklen fortsætter under billedet

Vibeke Ballhausen (til venstre) kan især godt lide, at hun får lov til at give sin mening til kende – også selvom de andre ikke altid er enige. Foto: Cecilie Bisgaard

»Jeg havde ikke troet, det ville være noget for mig. Men jeg kan ikke læse selv længere. Jeg har altid ligget på siden og læst, og det kan jeg ikke mere. Og jeg får ondt, når jeg skal holde en bog. Så jeg er faktisk blevet rigtig glad for det her.«

»Der magien opstår«

Mai Kordelin Paulsen er ansat som litteraturformidler på Randers Bibliotek. En del af hendes arbejdsopgaver er at udvælge tekster og læse dem højt til guidet fælleslæsning. Fælleslæsning-sessionerne foregår ikke kun på plejehjem. Det finder også sted i en varmestue og på selve biblioteksafdelingerne.

»Det er en måde at få litteraturen ud blandt mennesker på. Når det danner baggrund for en samtale, er det, at magien opstår. Det skaber refleksion og en følelse af at forstå sig selv i litteraturen. Vi taler om nogle ret vilde ting,« fortæller hun.

Når hun udvælger tekster, så vælger hun altid noget episk og noget lyrisk – som regel en kort historie og et digt.

»Jeg forsøger altid at tilpasse tekstvalget til publikummet. Sidste gang i Svaleparken læste vi blandt andet et digt af Prins Henrik, og der grinede de helt vildt. Det spillede bare,« siger hun og fortsætter:

»Det er fedt at give en stemme til nogle borgergrupper, der ikke bliver meget hørt i det store samfund. Vi får vist dem, at vi er interesserede i, hvad de har at sige.«