Der udbrød i dag brand i et autoværksted i Hadsten. Branden opstod under arbejdet på en bil i værkstedet, der ligger på Rækkevej. Manden der arbejdede på bilen, fik den bugseret udenfor, men ilden havde nået at få fat i i værkstedet, som udbrændte. Da branden var under kontrol gik brandmændene gang med at nedkøle trykflasker, der var i fare for at eksplodere på grund af varmeudviklingen.