Tre geder blev i går fundet dræbt i en skov ved landsbyen Granslev i Favrskov Kommune. Der var tale om en buk og to kid, og de var alle blevet skudt i hovedet. Ifølge TV2 Østjylland var det en hundelufter, der gjorde det makabre fund i skovbunden. Hun kontaktede skovens ejer Geert de Lichtenberg fra Bidstrup gods, men han kendte ikke noget til gederne. Han vil nu sørge for, at de bliver kørt til destruktion.