Connie Olsen fra Røde Kors Randers var med på studietur til det afrikanske land Malawi.

Af Connie Olsen, frivillig i Røde Kors Randers

Som frivillig i Røde Kors Randers fik jeg i oktober måned mulighed for at deltage i en studierejse til Malawi i Afrika. Med på turen var 10 andre frivillige fra hele Danmark samt to lønnede medarbejdere fra landskontoret i København.

Jeg var stolt, glad og spændt – for tænk sig, nu skulle jeg til Malawi – et land og et kontinent, jeg aldrig havde besøgt før.

I samarbejde med Røde Kors Malawi har vi siden 1988 ydet en kæmpe indsats mod især naturkatastrofer, sult, fattigdom, skolegang, hygiejne, familieplanlægning og beredskabstræning.

Og hvad med studieturen, som jeg var med på – hvad handler den om? 

Foto: Connie Olsen

Den handler blandt mange ting om at observere og sikre, at lokalsamfund har adgang til rent drikkevand, at den basale hygiejne er i orden, så sygdomme undgås, at sikre, at lokalsamfundet kan forudse, reagere og komme sig efter en naturkatastrofe ved hjælp at ‘tidlig advarsel’, og om at mobilisere og engagere unge til at gøre en positiv forskel i deres lokalsamfund. Være til stede og motivere til den vigtige skolegang for alle børn, fordi uddannelse er grobund for livet.

Ja, så var programmet ligesom groft skitseret – og vi var klar til opgaverne, da vi havde hvilet ud efter dan lange flyvetur fra Kastrup til Lilelongwe, hovedstaden i Malawi.

Tirsdag, onsdag og torsdag blev tre intense ‘lokalsamfundsdage’, hvor vi blev vi delt op i mindre grupper, så vi kunne nå bredt rundt og være der, hvor vi enkeltvis følte, vi gerne ville se og høre mere om de tiltag, der var gjort netop i dette område.

Turene rundt i felten foregik i firhjulstrækkere – og heldigvis for dem og de lokale chauffører, for det var virkelig lange og barske køreture for at nå rundt i den stegende hede – nogle dage 44 grader.

Alle projekter på programmet blev virkeliggjorte – og det, vi oplevede, var i sandhed noget, der gjorde et helt ubeskriveligt indtryk. Et folk så langt fra vores virkelighed og dagligdag blev en øjenåbner for os alle – også selvom vi selvfølgelig var helt bevidste om, at Afrika er noget helt andet en vores lille andedam af forkælelse og forventninger.