Den tætte tåge var medvirkende årsag til et færdselsuheld i morges på Randers-Hadsund-landevejen ved Havndal. En lastbil påkørte bagfra en trehjulet knallert med førerhus, også kaldet en “pizza-knallert”. Knallerten blev væltet rundt og endte på en rasteplads, men føreren slap fra den ublide medfart uden alvorlige skader. Kort forinden havde en bilist anmeldt, at den pågældende lastbil kørte uden lys. Den oplysning indgår nu i politiets videre efterforskning af uheldet.