Solen skal fremover være blandt varmekilderne på Grenaa Varmeværk. Varmeværket har planer om at opsætte mellem 10.000 – 12.000 m2 solvarmepaneler på den tidligere BASF grund i Grenaa, og derudover skal der opsættes en såkaldt akkumuleringstank, som når op i en højde på 18 meter. Byplanvedtægten for området tillader dog ikke bygningshøjder over 8, 5 meter, og derfor skal der gives dispensation til akkumuleringstanken. Miljø- og teknikudvalget behandler sagen i morgen, og forvaltningen indstiller at projektforslaget godkendes, og at der gives dispensation til den 18 meter høje tank.