Den kendte tv-vært Ibi Støvring, der opvokset i Randers, har fået en ny værttjans. Det skriver Warner Bros. Discovery i en pressemeddelelse.

Sammen med Mads Steffensen skal hun være vært på det nye, underholdende quizshow ’Alle mod alle’.
»Jeg er vant til at stå selv på scenen. Så det er en rar og tryg forandring at være to, der styrer løjerne. Og Mads er jo en dygtig og nede-på-jorden vært, der også har humor. Jeg håber, at seerne tager quizzen til sig, for vi vil gøre alt for at lave nogle sjove programmer, hvor man også kan lære lidt undervejs og gætte med hjemmefra,« siger hun i pressemeddelelsen.

Programmet får premiere på Kanal 5 i efteråret.