Chefsygeplejerske Marianne Jensen beklager, som det første, tallene, da Din Avis konfronterer hende med dem:”Vi ser meget alvorligt på det her, og har netop ansat en fuldtidsperson, der skal se på, hvor vi kan sætte ind for at undgå klager. Vi laver et kulegravningsarbejde for at finde frem til, hvad de mange klager skyldes”, siger hun.Fra 2011 til 2012 har der været en stigning på 39,58 procent i klagerne – fra 48 klager i 2011 til 67 klager i 2012.Ud over klagerne til Patientombuddet, sker der også klager direkte til de forskellige afdelinger på Regionshospitalet – klager der ikke registreres centralt i sygehusets system, men alene i de forskellige afdelinger. Det kan være klager over alt lige fra manglende kommunikation mellem patient og personale til manglende forståelse af behandlingen.”Der er mange forskellige klager – nogle klager over decideret lægefejl, og nogle gange får en læge en næse for det. Men andre gange klager patienter over forkerte forventninger til en behandling. Det sker jo engang imellem at læger er for hurtige med at love patienter for meget – for eksempel hvis en patient har brækket et ben, og det så ikke vokser så hurtigt eller godt sammen, som lægen har antydet. Så kan der komme en klage”, siger chefsygeplejersken.Men dermed ikke sagt, at hver en klage ikke bliver taget seriøst.”Nej, vi tager denne stigning meget seriøst. En klage er én klage for meget. Og vi skal til bunds i dette opklaringsarbejde, for vi vil helst ikke have nogen klager overhovedet”, siger Marianne Jensen.Hun ved godt, at Regionshospitalet står overfor en udfordring, da man er presset med hensyn til arbejdsmiljø. Der bliver hele tiden forlangt mere og mere af personalet, og der skal flere og flere igennem systemet.”Men vi er jo ikke ude på at skjule noget, og jeg er glad for, at Din Avis bringer emnet på banen. Vores mål er dog at levere en behandling, så der slet ikke er nogle, der føler et behov for at indsende en klage overhovedet”, siger hun.
