Skolen har tidligere selv præsenteret ønsket for politikerne, men dengang blev det til et nej.

AF CECILIE BISGAARD

Byrådspolitikeren Bo Ratz (løsgænger) mener, det er på tide at tage sagen op igen. Han har derfor bedt forvaltningen om til marts at sætte genetablering af udskolingsklasser på Østervangsskolen på dagsordenen i Skole- og Uddannelsesudvalget, hvor han selv er næstformand.

»Det er udsprunget af den uro, der har været på Rismølleskolen. Det er primært, fordi vi ser et frafald af elever på både Rismølleskolen og Østervangsskolen, når eleverne går fra 6. til 7. klasse,« siger han.

På Østervangsskolen er der både almene klasser og specialklasser. Specialklasserækken går til og med 9. klasse, mens de almene klasser kun går fra 0. til og med 6. klasse. Når eleverne på Østervangsskolen, der ligger ved Regionshospitalet Randers, skal starte i udskolingen, bliver de flyttet til Rismølleskolen i Dronningborg. Sådan har det været siden skolestrukturændringen. Før det havde Østervangsskolen sine egne udskolingsklasser.

»De har mulighederne«

Peter Nellemann, der er skoleleder på Østervangsskolen, vikarierede i en periode for byrådsmedlemmet Anne Hjortshøj (S), da hun var sygemeldt. Da hun er medlem af Skole- og Uddannelsesudvalget, blev skolelederen under vikarieringen også medlem af udvalget.

»Jeg har snakket en del med Peter Nellemann, da han sad i udvalget, og jeg kan forstå på ham, at de har mulighederne. Det kommer ikke til at koste en bondegård. De har jo alle lokalerne, og så har de en specialafdeling, som går op til 9. klasse, som kunne spejle sig i eleverne i den almene folkeskole ved at have kammerater på skolen på deres egen alder,« siger Bo Ratz og fortsætter:

Artiklen fortsætter under billedet

Det er Bo Ratz (løsgænger), der har bedt om igen at få sagen på dagsordenen i Skole- og Uddannelsesudvalget. Foto: Randers Kommune

»Jeg tænker, at når der er så mange på Østervangsskolen, som synes, det er en god idé – både skolebestyrelsen, ledelsen og forældrene – så vil jeg gerne støtte op om forslaget om at genetablere deres overbygning. Jeg mener, man skal lytte til dem, der har fingrene nede i materialet.«

Politikeren påpeger desuden, at Skole- og Uddannelsesudvalget arbejder på, at folkeskolen skal være førstevalg, og det mener han, at forslaget kan være med til at styrke, hvis det bliver gennemført.

Glæder skolebestyrelsen

Det vækker glæde hos formanden for skolebestyrelsen på Østervangsskolen, Louise Lønstrup Lund, at politikerne nu skal tage sagen om genetablering af udskolingen op igen.

»Vi er glade for, at de ønsker at snakke om det igen – det ønsker vi også. Vi ønsker at få vores overbygning tilbage, fordi vi ved, at vi kan tilbyde ro og stabilitet i de år, hvor der er allermest vigtigt. Vi ville holde på langt flere elever, end vi ellers ville kunne. Det vil være godt for Østervangsskolen,« siger hun.

Hun fortæller, at skolebestyrelsen lige nu faktisk er i gang med at forberede en spørgeskemaundersøgelse, som de vil sende ud til forældrene efter vinterferien. De vil nemlig gerne undersøge, hvor mange forældre der rent faktisk synes, at der skal arbejdes for en overbygning på skolen. Og på den måde vil de samtidig have nogle konkrete tal at præsentere for Skole- og Uddannelsesudvalget.

»Det vil give nogen ro, hvis vi får lov til at fortsætte. Det vil hjælpe Østervangsskolen til at fastholde nogle af de mere ressourcestærke forældre, og mangfoldighed er sindssygt godt. Så lærer børn bedst både menneskeligt og fagligt,« siger skolebestyrelsesformanden og fortsætter:

»Vi håber, at vi får lov til at udvide. Vi er med på, at folkeskolen skal være førstevalg.«

Håber på flere

Som sagt er det først til marts, at Skole- og Uddannelsesudvalget igen vil kigge på sagen om at genetablere udskolingen på Østervangsskolen.

»Det bliver en samlet diskussion om Østervangsskolen, og hvad vi i det hele taget kan gøre for at løse det problem, vi har, hvor vi mister en del elever i overgangen fra 6. til 7. klasse. Den overgang er rigtig svær, og på det tidspunkt, hvor man går fra at være barn til at begynde sine teenageår, er man i forvejen sårbar, så man vil gerne have tryghed. Jeg tror, man kan vinde en del ved, at eleverne får lov til at gå videre i deres egen klasse,« siger Bo Ratz og fortsætter:

»Jeg håber, vi får en god snak, og at vi finder en fornuftig løsning. Og jeg håber selvfølgelig, at vi med tiden kan etablere flere overbygninger – ikke kun på Østervangsskolen.«