Østjydsk Bank med hovedkontor i Mariager skifter formand. Thorvald Christensen er efter 26 år på posten fortid som bestyrelsesformand. Han trækker sig, efter at banken fredag i sidste uge udsendte et regulært katastroferegnskab, der udviste et underskud på 318 mio. kr. før skat. Næstformand Knud Timm-Andersen overtager formandsposten indtil videre, meddeler banken i en fondsbørsmeddelelse. Ifølge meddelelsen vælges et nyt bestyrelsesmedlem 12. juni, hvor den nye bestyrelse vil blive formet.