Størstedelen af de elever fra Grenaa Handelsgymnasium, der kørte galt i en bus på en studietur i München i søndags, er nu hjemme igen. Tre af eleverne er dog fortsat indlagt til observation i Munchen, og kommer først hjem, når de kan udskrives. Der er arrangeret et frivilligt møde på Grenaa Handelsgymnasium, for de elever og forældre, der har brug for det. Ulykken skete, da chaufføren på elevernes dobbeltdækkerbus, overså advarselsskilte om at den jernbanebro bussen skulle under kun var 3,4 meter høj, og dermed kolliderede den forreste del af bussens overetage med brodækket.