Randers Sport har indtil nu kun været at finde i Brødregade i Randers, hvor forretningen gennem alle dage har haft vokseværk, så resultatet er blevet, at butikken i Randers City nu dækker flere butikslokaler – og det endda i flere etager.Næste skridt i udvidelsen bliver dog ikke endnu flere kvadratmeter i hjertet af Randers, men en ny stor butik i Randers Storcenter.”Vi har altid gerne villet have en butik i Storcentret, da det er tydeligt, at indkøbscentrene er ved at vinde indpas”, fortæller indehaver af Randers Sport Bent Josephsen.”Og nu har vi endelig fundet en flot butik, der er stor nok til at vise vores udvalg”, fortsætter han.Forberedelserne er da også godt i gang til et brag af en åbningsfest torsdag 29. august, når Randers Sport åbner deres nye butik i Randers Storcenter. Der bliver for eksempel masser af køtilbud allerede fra morgenstunden.Butikken i centret er lidt større end butikken i Brødregade, men det bliver samme sortiment med blandt andet lokalt merchandise fra Randers HK og Randers FC.En enkelt undtagelse bliver dog alt skiudstyret, der som noget nyt flytter fra Brødregade ud i Storcentret.”Randers Sport vil fortsat også være at finde i Brødregade, så folk fremover har mulighed for at handle både i Centrum og i Storcentret,” siger Bent Josephsen og fortsætter:”Noget af personalet fra Brødregade flytter dog med i Storcentret. De kender vores forretningsgange og vores koncept og kan sørge for, at Randers Sport-ånden flytter med. Derfor vil kunderne selvfølgelig også kunne forvente den samme gode service, som de kender fra vores butik i Brødregade.”